Region Midtjylland

Terapiafdelingen

Sundvej 30, 8700 Horsens

Ergoterapeut til barselsvikariat, Terapiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens

Medicinsk gruppe, hjerte og gastro området, 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse 1. maj 2017.
 
Vil du bidrage til vores vision om at arbejde for et sundhedsvæsen i verdensklasse? Er du en ambitiøs og fagligt dygtig? Har du gennemslagskraft samt en konstruktiv og engageret indstilling? Ser du muligheder frem for begrænsninger? - Så er det dig, vi søger!
 
Om jobbet
Du vil blive en del af vores team af dygtige fysio- og ergoterapeuter i medicinsk gruppe. Dine arbejdsopgaver vil primært blive på hjertemedicinsk og gastroenterologisk afdeling, hvor du samarbejder tæt med fysioterapeuter, sygeplejersker og læger. Dine opgaver vil primært være ergoterapeutisk undersøgelse og vurdering af basale hverdagsaktiviteter samt vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræning ved udskrivelse.
 
Dine arbejdstider vil variere mellem kl. 7.30 og 16.00. Du må regne med at arbejde hver 6. weekend og på helligdage efter konkret arbejdsplan.

Dine kvalifikationer
Vi lægger stor vægt på, at du er den rette som vores nye kollega.
Derfor søger vi en person, der har følgende kvalifikationer:
  • Autoriseret ergoterapeut med en dedikeret tilgang til dit arbejde.
  • Empatisk og gode menneskekundskaber.
  • Nyder at samarbejde både med patienter og deres pårørende samt med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, og du har fokus på de gode løsninger.
  • Fleksibel, kan prioritere og bevare overblikket i pressede situationer og i det hele taget fungere i en travl hverdag.
  • Arbejder struktureret, er hurtig til at tilegne dig ny viden og god til at afslutte dine opgaver.
  • Effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde.
  • Innovativ indstilling, kan præsentere innovative resultater.
  • Sætter en ære i at udvikle de ergoterapeutiske kerneydelser.
  • Teoretisk og fagligt velfunderet og har faglig gennemslagskraft.
  • Det er en fordel men ikke et krav, at du har en solid ergoterapeutisk erfaring indenfor relevante specialer ligesom, at det er et ønske, at du er AMPS certificeret. 
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et alsidigt arbejde med spændende faglige udfordringer. Vi har en kultur med fokus på høj faglighed, faglig udvikling og innovation. Du vil komme til at arbejde sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vores afdeling er kendetegnet ved høj trivsel, høj medarbejdertilfredshed og et godt arbejdsmiljø. Der er gode muligheder for sparring med både mono- og tværfaglige kolleger. Du vil følge et grundigt introduktionsprogram, og du vil få en personlig mentor. Du vil blive en del af en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau, høj patientoplevet kvalitet og høj patienttilfredshed.
Hospitalsenheden Horsens er et hospital i rivende udvikling, som står overfor en omfattende udvidelsesplan.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet (Ergoterapeutforeningen) og Danske Regioner. Aflønningen fastsættes efter principperne for lokal løndannelse med baggrund i løntrin 4 efter anciennitet op til løntrin 6 (8 års anciennitet) samt eventuel kvalifikationsløn.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og denne er tilfredsstillende.
 
Om Terapiafdelingen
Vi har fokus på monofaglige kerneydelser i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – funderet i 'Et Sundhedsvæsen på Patientens Præmisser'. Det er vores ønske at bidrage til effektive og accelererede patientforløb, med fokus på høj kvalitet.
 
Terapiafdelingen har fælles afdelingsledelse med Livsstilscentret i Brædstrup.
 
Personalet i Terapiafdelingen udgøres består af 30 fysioterapeuter, 15 ergoterapeuter, to sekretærer, én sygeplejerske, to afdelingsterapeuter og én ledende terapeut.
 
Vi er klinisk uddannelsessted for fysio- og ergoterapeutstuderende fra VIA University College i Aarhus.
 
Kontakt os
Du vil helt sikkert gerne vide mere, så se www.terapiafdelingen.dk eller ring til afdelingsterapeut Rikke Møller Jensen eller tillidsrepræsentant for ergoterapeuter Anne Marie Haaning Sigh. Begge træffes via terapiafdelingens sekretariat på telefon 78 42 78 00.
 
Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen, skal du ansøge elektronisk via dette stillingsopslag.
Kopi af eksamensbevis med karakterer og relevante udtalelser / referencer bedes vedhæftet som bilag.

Ansøgningsfrist: fredag den 31. marts. 2017 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 5. april 2017


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Rikke Møller Jensen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9410
  • Quick-nr.
    316669
  • Indrykningsdato
    17-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Rikke Møller Jensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9410
  • Quick-nr.
    316669
  • Indrykningsdato
    17-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.