Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 77 B, 4700 Næstved

Bioanalytiker til stamcellelaboratoriet og PCR-funktion, Tranfusionscentret, Næstved Sygehus

Klinisk Immunologi, Stamcellelaboratoriet i Næstved, søger bioanalytiker i nynormeret stilling

Vi har travlt i vores stamcellelaboratorium og i vores PCR-funktion og mangler derfor en Bioanalytiker

Der er tale om en fast stilling som bioanalytiker fra 01.05.17 eller efter aftale. Stillingen er med ansættelse på 37 timer pr. uge.

Det er et krav at du er uddannet/autoriseret bioanalytiker.

Stillingen som bioanalytiker indebærer følgende

Oplæring i daglig rutiner i stamcellelaboratoriet  og PCR-funktionen herunder

  • Flowanalyser forud for autolog stamcellehøst samt flowanalyser på patienter, CD4/CD8
  • Modtagelse af autologe stamcelle produkter, der er høstet på patienter der er indlagt i Roskilde
  • Præparation og nedfrysning af autologe stamcelleprodukter, herunder arbejde i renrum.
  • Klargøring af autologe stamcelleprodukter til transport, da patienterne er indlagt i Roskilde
  • PCR analyser
  • Eventuelt central hæmoglobin måling på bloddonorer

Arbejdstider

Den primære arbejdstid er forskudt og ligger p.t. i tidsrummet 07:00 / 08:00 - 15:30 på hverdage. Vi arbejder på en ny plan for arbejdstiderne, som formentlig bliver med arbejdstid i tidsrummet 07:00 - 18:00 på udvalgte dage i ugen. De endelige tider kendes p.t. ikke.

Vi har følgende krav og ønsker til ansøger

  • Krav om uddannelse som bioanalytiker og gerne tidssvarende erfaring med håndtering af autologe stamcelle produkter
  • At du er udadvendt, positiv, har gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • At du er fleksibel og omstillingsparat, da afdelingen til stadighed forandres og udvikles
  • At du er robust og kan lide at have travlt
  • At du er engageret og motiveret
  • Ansøgere som taler, skriver, læser og forstår dansk
  • At du har flair for IT og er vant til pc’en som et dagligt arbejdsredskab
  • At du kan arbejde selvstændigt efter oplæring

Vi tilbyder

  • En stilling som bioanalytiker i en stor organisation – Klinisk Immunologi / Transfusionscentret, Region Sjælland, hvor vi er ca. 110 medarbejder, hvoraf de ca. 50 er i Næstved
  • Dine nye kollegaer er blandt andet bioanalytikere, sygeplejersker, SOSU’er, læger osv.
  • Et ISO (15189) akkrediteret laboratorium
  • Det er planen at Klinisk Immunologi flytter til Køge når det nye Universitetssygehus står klar

Klinisk Immunologi og blodbank er en fælles regional afdeling med hovedafdeling i Næstved, hvor stamcellehåndtering/ produktion og specialserologi foregår. Donortapning og patientnære analyser er stadig placeret på Regionens eksisterende sygehuse. Derudover tappes en stor del af Regionens donorer i to mobile enheder, der kører i hele Region Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale / overenskomst og principperne om Ny Løn

Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til ledende bioanalytiker Mette Bille, 56 51 22 81.

Om Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.

Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Bille
  • Adresse
    Ringstedgade 77 B, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    30-04-2017
  • Regionens jobnr.
    000818
  • Quick-nr.
    316706
  • Indrykningsdato
    19-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 77 B, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Mette Bille
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    30-04-2017
  • Regionens jobnr.
    000818
  • Quick-nr.
    316706
  • Indrykningsdato
    19-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.