Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Fysioterapeuter søges til Neurorehabiliteringen Svendborg

I forbindelse med at vi har etableret tidlig neurointensiv rehabilitering i samarbejde med afdeling V, har vi behov for flere fysioterapeutiske hænder. 
 
Vi søger derfor fysioterapeuter med stærke neurofaglige kompetencer, der brænder for det neurologiske speciale: 
 
1 fast stilling på 37 timer pr. 1. juni 2017. 
 
1 barselsvikariat på 32 timer i perioden 1. maj – 31. november 2017 med mulighed for forlængelse. 
 
Arbejdsopgaverne vil primært foregå på vores neurorehabiliteringsafsnit, men der kan også forekomme opgaver indenfor den neurointensive rehabilitering. 
 
Vi søger fysioterapeuter der: 
  • Har særlig interesse og lyst til at arbejde med rehabilitering af hjerneskadede patienter. 
  • Har fysioterapeutisk erfaring indenfor specialet. 
  • Gerne har Bobath grundkursus og advanced samt erfaring med LiN lejring. 
  • Kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient. 
  • Kan udvise fleksibilitet og overblik. 
  • Er god til at formidle og indgå i dialog, samt kan sparre med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. 
  • Udviser engagement og stabilitet. 
  • Har lyst til aktivt at medvirke til en god faglig og social atmosfære i gruppen. 
Desuden er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver. 
 
Arbejdet foregår på hverdage i tidsrummet kl. 7.30-19.00. Du vil sammen med de øvrige fysioterapeuter og ergoterapeuter i Neurorehabiliteringen indgå i et weekend- og helligdagsvagtrul.  
 
Generelt om Neurorehabiliteringen Svendborg 
 
Neurorehabiliteringen Svendborg er en specialafdeling i Region Syddanmark, der ledes i fællesskab af en afdelingsterapeut og en afdelingssygeplejerske, og hører ind under Neurologisk afdeling OUH Odense. Vi har i alt 37 senge fordelt i 3 tværfaglige teams samt 2 neurointensive senge der fysisk er placeret på afdeling V. 
 
Neurorehabiliteringen modtager patienter med følger efter apopleksi, anden erhvervet hjerneskade og/eller neurologisk diagnose fra akutafdelingen N1, fra afd. N2 og fra andre afdelinger på OUH Svendborg og Odense, fra Hammel Neurocenter samt patienter til vurderings- og brush-up ophold fra de fynske kommuner. Patienterne henvises hovedsageligt, når der er behov for neurorehabilitering – herunder specialiseret genoptræning. 
 
I Neurorehabiliteringen Svendborg er ansat fysioterapeuter og ergoterapeuter, læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, neuropsykologer, socialrådgiver og sekretærer. Desuden er der fast tilknyttet portører, diætist og logopæder samt rengøringspersonale. Vi modtager soc.- og sundhedsassistent elever, sygeplejestuderende samt ergo- og fysioterapeutstuderende i klinisk praktik i samarbejde med UCL.  
 
Arbejdet i Neurorehabiliteringen er tilrettelagt i et interdiciplinært samarbejde, individuelle behandlinger og gruppeaktiviteter. Vi har træningskøkken og træningslokaler både på afsnittet på 2. sal og i etage 00 bygning 39.  
 
Vi er en arbejdsplads i udvikling, med dygtige og engagerede kolleger, der vil sørge for at give dig en grundig introduktion til afdelingen og til specialet. Vi sætter pris på åbenhed og positivitet i hverdagen, og kan tilbyde dig et udfordrende og varieret arbejde indenfor neurorehabilitering. Der er en smuk udsigt over Svendborgsund til glæde for patienter, pårørende og personale.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kan du henvende dig til afdelingsterapeut Lill Kapalla: tlf. 4024 3427, lill.kapalla@rsyd.dk eller til terapeuterne: tlf. 6320 1610. 
 
 
Ansøgningsfrist er den 5. april 2017.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. april 2017. 
 
Vi glæder os til at se dig!

 
Løn og ansættelsesforhold 
 
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. 
 
 
Svendborg Sygehus er en del af OUH. På OUH stræber vi efter kvalitet i alt. Vi sætter patienten først, leverer højeste faglighed og sikrer helhed og ansvar i forløbene. Vi arbejder efter de fælles regionale værdier: 
  • Ordentlighed i det vi gør og siger 
  • Vækst i fagligheden 
  • Rum til fornyelse og begejstring 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Jette Juul Jensen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199870
  • Quick-nr.
    316776
  • Indrykningsdato
    22-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Jette Juul Jensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199870
  • Quick-nr.
    316776
  • Indrykningsdato
    22-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.