Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Sygeplejerske og sygeplejerskevikar til Endokrinologisk ambulatorium, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

En fast stilling som sygeplejerske fra 1. juni 2017 og et vikariat i perioden 1. juni 2017 til 28. februar 2018 ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Endokrinologisk ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg, er ledige til besættelse.

Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingerne
Ansættelse i vikariatet indebærer tilknytning til det medicinske afsnit M2 de første 3 måneder, hvorefter opgaveløsningen fortsætter i endokrinologisk ambulatorium.   
Ved ansættelse i den faste stilling forventes det at man indgår i ambulatoriets osteoporose team.
 
Vi er et endokrinologisk  ambulatorium hvor den sygeplejefaglige udvikling er i højsædet. Sygeplejerskerne har selvstændige konsultationer og varetager blandt andet kliniske kontroller, diabetesskole, oplæring af diabetespatienter til insulinpumpebehandling og diverse diagnostiske undersøgelser.  

Nyeste initiativ på diabetesområdet er et telemedicinsk tilbud, hvor sygeplejersker varetager telefonkonsultationer som alternativ til de traditionelle kontroller med fremmøde.

Udførelsen af knoglescanninger er en vigtig del af endokrinologisk ambulatorium. Der arbejdes aktuelt med at udvikle det sygeplejefaglige tilbud til patientgruppen med særligt fokus på at skabe større sammenhæng og kontinuitet i forløbet. Vi ønsker os at vores nye kollega vil være med til at præge denne udvikling. Som en del af osteoporose teamet, vil du blive tovholder og ansvarlig for såvel knoglescanningerne som opstart og kontrol af den medicinske behandling, samt videndeling på området.

Der foregår løbende mono- og tværfaglig undervisning og ambulatoriets forskellige faggrupper arbejder tæt og godt sammen om at udvikle ”landets bedste endokrinologiske ambulatorium”.
Vi vægter et godt og ligeværdigt arbejdsmiljø, fagligt engagement og godt kollegialt fællesskab.

Hvis du er sygeplejersken, der kunne tænke dig at være en del af udviklingen af endokrinologien i ambulatoriet i kombination med udførelse af diagnostiske knoglescanningsundersøgelser, kan vi tilbyde:
  • En grundig introduktion til afsnittet og specialet
  • Certificeret oplæring til udførelsen af knoglescanninger
  • Et meget positivt og engageret personale, der arbejder ud fra fælles værdigrundlag
  • Høj grad af indflydelse på arbejdsplanen
  • Selvstændige funktioner i ambulatoriet
  • En del af udviklingen i Diagnostisk Center og Universitetsklinik
Vi ønsker, at du er sygeplejersken der:
  • Kender til og har erfaring indenfor endokrinologien og gerne erfaring/interesse i udførelsen af knoglescanninger og behandling af osteoporose patienten
  • Kan samarbejde loyalt og respektfuldt i et tværfagligt miljø
  • Kan arbejde såvel selvstændigt som i team
  • Er engageret, ansvarlig og ærlig
  • Arbejder reflekterende
  • Er åben for at lære nyt
  • Bevarer overblikket i travle situationer
  • Er rummelig og robust
  • Har et godt humør 
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om afdelingen
Endokrinologisk ambulatorium er en del af Medicinsk afsnit M2 og Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er etableret 1. april 2011 og er en fusion bestående af Radiologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling. Centerledelsen består af to ledende overlæger og en oversygeplejerske.
Se i øvrigt mere herom på www.regionshospitaletsilkeborg.dk

For begge stillinger kan ansættelse indbefatte weekendarbejde i medicinsk afsnit M2, max. hver 3. weekend.
 
Om hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.200 ansatte, samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler i midt’en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Afdelingssygeplejerske Susanne Brogaard på telefon 78 41 73 06
Sygeplejerske Susanne Veng på telefon 78 41 72 66
Sygeplejerske Marijke Vocks på telefon 78 41 72 55
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest fredag den 21. april 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 26. april 2017 fra middag.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Susanne Brogaard
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9462
  • Quick-nr.
    316867
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Susanne Brogaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9462
  • Quick-nr.
    316867
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.