Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Fast stilling som ergoterapeut

Fast stilling som ergoterapeut, 34 t/uge i Rehabiliteringsafdelingen, er ledig til besættelse snarest muligt, senest fra d. 1/6 2017. 
 
Du ansættes i Rehabiliteringsafdelingen og bliver tilknyttet funktionsområde 4, på Odense matriklen og som servicerer de internt medicinske afdelinger samt Fælles Akut Modtagelse (FAM). 
Den primære opgave for denne stilling er servicering af Intensiv afdelingen og FAM.   
 
Arbejdet foregår primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 18.00. Der indgår weekendarbejde ca. hver 3 – 6. uge, samt arbejde på helligdage.  
 
Dine arbejdsopgaver 
Du skal være en ergoterapeutisk faglig spydspids, i det tværfaglige samarbejde, på de kliniske afdelinger. Opgaverne vil hovedsagligt være ergoterapeutisk udredning, herunder ADL-vurderinger, vurdering af funktionsniveau, kognitiv vurdering, synkevurderinger, vurdering af behov for hjælpemidler, udarbejdelse af GGOP samt kontakt med kommunerne for at sikre en god udskrivelse. Alle opgaver skal løses i perspektivet ”Patienten først - Helhed og ansvar - Højeste faglig”. 
 
Om os 
Rehabiliteringsafdelingen er en afdeling for fysioterapeuter og ergoterapeuter, der dækker OUH’s kliniske afdelinger. Vi er ca. 180 ansatte, organiseret på to matrikler (Odense og Svendborg), er opdelt i 5 funktionsområder, med tværfaglige selvfungerende grupper, samt et sekretariat og en gruppe social- og sundhedsassistenter.  
Du bliver en del af en selvfungerende gruppe, bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter, hvor kulturen er kendetegnet ved stor ansvarsfølelse, højt fagligt engagement og en lyst til at gøre en forskel.  
Du får et selvstændigt arbejde, med høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation. Du får mange dygtige og engagerede kolleger, som har stort fokus på faglig udvikling. 
 
Om dig 
Det prioriteres at du har erfaring med patientarbejdet på intensivafdeling da dette område skal videreudvikles, samt kendskab til at arbejde på sygehus og behersker F.O.T.T. 
Du trives med en omskiftelig hverdag og kan lide at arbejde selvstændigt. Du er ansvarlig og kan prioritere dine arbejdsopgaver. Du søger gerne udfordringer og anerkender når du har brug for assistance. Du er fysisk og psykisk robust, du har en professionel anerkendende og positiv indfaldsvinkel til dine arbejdsopgaver, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere. Du er bevidst om din rolle som ergoterapeut og som tværfaglig samarbejdspartner.  
 
Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet. 
Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.  
Hvis du har spørgsmål 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Robert Jull. Mail: robert.elbaek.jull@rsyd.dk. Tlf.: 21679146. Eller ergoterapeut Anne B. Jellinghof. Mail: Anne.Jellinghof@rsyd.dk. Tlf.:51800330 
 
Ansøgningsfrist inden d. 19/4. Samtaler afholdes onsdag d. 26/4 om eftermiddagen.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Irene Aalund
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199899
  • Quick-nr.
    316872
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Irene Aalund
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    199899
  • Quick-nr.
    316872
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.