Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Vil du arbejde hver 4. weekend?

Vores kollega skal på barsel!
Har du smag for kirurgisk sygepleje og vil du udfordres i din viden og sygepleje til den kirurgiske colo-rektalpatient samt være med til at sætte dit faglige aftryk på udviklingen? Så se her! 
 
Afsnit 213 er et elektivt afsnit for kirurgiske kolo-rektalpatienter, hvor omsorg, høj moral og godt arbejdsmiljø er i højsædet.  
 
En af vores spidskompetencer er at yde sygepleje og behandling ud fra accelererede principper, som vi gennem forskningsprojekter var Danmarks første afsnit til at udvikle og implementere. Desuden har vi højt specialiseret funktion i pouch kirurgi! 
 
Vi holder os løbende opdateret på udviklingen indenfor de accelererede operationsforløb og er ofte inddraget i nye forskningsprojekter, for at optimere sygepleje og behandling til vores patienter. Dette er vi stolte over, da det også i internationale sammenhænge gør os førende på området.  
Aktuelt er vi i gang med et stort projekt omkring den indlagte stomipatient. 
 
Da afdelingens speciale er stor abdominalkirurgi, har vi meget fokus på akutsygepleje til den kritisk syge patient. Specialet har bred variation i patientklientel og forløb, der spænder lige fra patienter, der udredes i "Cancerpakkeforløb” og opereres til de helt unge colitis og crohn-patienter. 
 
Selv om du har flere års erfaring, er kompleksiteten i patientforløbene med til at udvikle og udfordre dig, hvilket medfører en solid sygeplejefaglig ballast.  
 
For at komme i betragtning til stillingen, skal du opfylde følgende krav: 
  • Du skal have relevant erfaring som sygeplejerske  
  • Du skal kunne holde hovedet koldt under hektiske omstændigheder og bidrage til et sundt arbejdsmiljø 
  • Du skal være god til at tale med patienter og pårørende i krise 
  • Du skal naturligt stræbe efter høj faglig standard og være kvalitetsbevidst 
Til gengæld tilbyder vi dig følgende: 
  • En erfaren, dygtig og velfungerende personalegruppe 
  • Et introduktions- og oplæringsprogram, der planlægges individuelt i samråd med dig og dine mentorer 
  • Månedlig undervisning fra tværfaglige samarbejdspartnere 
  • Et afsnit der er på forkant med sit speciale 
  • Et solidt tværfagligt samarbejde 
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på hinandens trivsel 
  • Tæt samarbejde med den koordinerende kræftsygeplejerske 
  • Tæt samarbejde med stomisygeplejersker 
  • Stor indflydelse på egen vagtplan med mulighed for ønsker og arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller i 12 timers vagter hver 4. weekend 
  • Mulighed for at arbejde i afsnittes sygeplejeambulatorium, når du har opnået erfaring på ekspertniveau 
Afsnittet har aktuelt sengekapacitet til 22-24 patienter og har i kraft af opbygningen omkring det accelererede operationsforløb tilknyttet selvstændigt sygeplejeambulatorium, hvor samtaler med patient og pårørende, både præ og postoperativt, er et af de vigtige elementer i vores forløb. 
 
Stillingen er fast på 32-37 timer/uge i skiftende vagter eller fast aftenvagt med start 1. juni eller efter aftale. 
 
Ansøgningsfrist 20. april.  Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller har du lyst til at besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte: 
 
Afdelingssygeplejerske Katja Balle, Afsnit 213, tlf. 38 62 57 13 katja.balle.knudsen@hvh.regionh.dk 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Gitte Andreasen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    204859
  • Quick-nr.
    316875
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Gitte Andreasen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    204859
  • Quick-nr.
    316875
  • Indrykningsdato
    24-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.