Region Nordjylland

Tårnly

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Pædagoger, Sosu assistenter og Ergoterapeuter til Tårnly, Sødisbakke

Sødisbakke Tårnly
 
 
Grundet indflytning af ny beboer søger vi ergoterapeuter, pædagoger eller social- og sundhedsassistenter til skiftende vagter samt 2 nattevagtsstillinger.
 
 
Er/har du:
  • dokumenteret kendskab til det specialiserede område og erfaring med målgruppen,
  • kendskab og gerne erfaring til psykiatrien,
  • egenskaber som tydelighed, rummelighed og god tålmodighed,
  • metodisk og kan arbejde med struktur tilpasset den enkelte beboer,
  • god til at formulere dig på skrift og i tale,
  • lyst til personlig og faglig udvikling
  • tydelig i din kommunikation med beboere og kolleger
  • bevidst om hvordan du omsætter din faglige viden til praksis
  • den der ved hvornår man skal bede om hjælp
 
Så tilbyder vi:
  • mulighed for at sætte dit præg på og være med til at forme din egen arbejdsplads,
  • et miljø hvor der vægtes og forventes en høj grad af faglighed,
  • en afdeling der aldrig står stille,
  • en personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagogiske assistenter samt omsorgsmedhjælpere.
  • relevant uddannelse, faste personalemøder, temadage og faglig supervision og
  • et hjem for nogle fantastiske mennesker, som har medbestemmelse på eget liv
 
Der vil være tale om dag, aften og weekendarbejde, samt arbejde på helligdage. Alene vagter i begrænset omfang. Nattevagtsstillingerne er som fast nattevagt. Løn i henhold til gældende overenskomst.
 
Hvem er Tårnly:
 
Tårnly er en afdeling for særforanstaltninger under Sødisbakke. På Tårnly arbejder vi løbende med emner som social kapital, voldsforebyggelse og faglighed. Vi er en afdeling med et åbent, ærligt og fagligt miljø, hvor det forventes, at man både er reflekterende omkring egen praksis og fælles praksis. Der findes ikke noget, der ikke kan/skal/bør tales om.  
På Tårnly bor der pt. 12 beboere fordelt på 2 afsnit og har en grundnormering der hedder 1-1. Vi arbejder relationsorienteret og ud fra værdierne i gentle teaching samt de faglige tilgange neuropædagogik, relationspædagogik samt en miljøterapibaseret tilgang. Læs mere om Tårnly på:
 
http://sodisbakke.rn.dk/Fagprofessionelle/Doegntilbud/Taarnly
 
 
Beboerne/målgruppen:
 
Alle beboere på afd. Tårnly har en adfærd og problemstillinger som kræver plads og rum og som gør det svært for dem at fungere i almindelige bo-tilbud. Oplever de frustration eller usikkerhed kan det komme til udtryk i form af ritualiserende adfærd, selvskadende, udad reagerende og grænseoverskridende adfærd. De er meget følsomme overfor stimuli og bliver let forstyrrede af lyde, samt for mange aktiviteter og personer omkring dem. 3 har dom til enten behandling eller anbringelse på institution. Flere har en psykiatrisk tillægsdiagnose.
 
Ansøgningsfrist: 30. april 2017. Du bedes gøre klart hvilken stilling der søges.
 
Samtalerne afholdes løbende, da vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt. Men vi venter gerne på den rigtige.
 
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
 
For flere oplysninger kontakt afdelingsleder Morten H. Iversen, på tlf. 9764 5826/2443 2320 eller besøg vores hjemmeside på www.sodisbakke.rn.dk.
________________________________________________________________________
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig Danmarks største leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 126 beboere og ca. 550 medarbejdere fordelt på 10 pædagogiske afdelinger og 4 serviceafdelinger.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Morten Hougaard Iversen
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    3151
  • Quick-nr.
    316896
  • Indrykningsdato
    27-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Morten Hougaard Iversen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    3151
  • Quick-nr.
    316896
  • Indrykningsdato
    27-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.