Region Nordjylland

Blodsygdomme: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afdelingslæge, Medicinsk Dagafsnit Farsø/Hæmatologisk Afdeling, Aalborg

En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse pr. 1. september 2017. Stillingen er opbygget således, at funktionsstedet er Medicinsk Dagafsnit, Farsø i 50% af ansættelsen og Hæmatologisk Afdeling, Aalborg i 50% af ansættelsen, begge Aalborg Universitetshospital.
 
 
Arbejdsområder: 
Medicinsk Dagafsnit, Farsø, Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital
På Medicinsk Dagafsnit i Farsø udredes og behandles en bred vifte af intern medicinske sygdomme i ambulant regi. Afsnittet er bemandet med 4 fuldtidsansatte speciallæger indenfor hhv. kardiologi, gastroenterologi, og nefrologi. Hertil kommer endokrinologi og reumatologi, hvor ansættelserne er delt mellem Endokrinologisk og Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Dagafsnittet i Farsø. Dagafsnittet huser ét af regionens diagnostiske centre, der varetager udredning i pakkeforløb af patienter med ”uspecifikke symptomer, der kunne være kræft”. Dagafsnittet varetager ligeledes udredning og opfølgning af patienter med mistænkt venetrombose. Aktiviteten har gennem de senere år været i konstant stigning aktuelt næsten 10.000 årlige kontakter, heraf ca. 500 i diagnostiske pakkeforløb og 1.000 med mistænkt venetrombose. Der forventes fortsat aktivitetsstigning i de kommende år.
 
Hæmatologisk Afdeling, Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital
Hæmatologisk Afdeling har et sengeafsnit med en normering på 24 senge samt et ambulatorium med ca. 17.500 kontakter årligt. Hæmatologisk Afdeling indgår på lige fod med Klinik Medicins øvrige afdelinger i arbejdet på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) samt i Medicinsk Skadestue.
 
Arbejdsopgaver
Medicinsk Afdeling, Farsø: Afdelingslægen varetager i samarbejde med de øvrige medicinske læger diagnostik og behandling af medicinske patienter og deltager i undervisning af lægestuderende. Det forventes, at en kommende afdelingslæge som en af sine vigtige funktioner skal deltage i driften af Diagnostisk Center. Der er ikke vagtarbejde.
 
Hæmatologisk Afdeling, Aalborg: Afdelingslægen vil indgå i det daglige arbejde på afdelingen med patientrelateret arbejde, kvalitetssikring samt forskning og udvikling.
Afdelingslægen forventes at indgå i afdelingens bagvagtsfunktion med vagt fra bolig på Hæmatologisk Afdeling samt medicinske tilstedeværelsesvagter i Skade-Modtagelsen. 
 
Kvalifikationer:  
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: Hæmatologi.
Afdelingslægen bør have interesse for både intern medicin og hæmatologi.
 
For yderligere oplysninger se Klinik Medicins hjemmeside http://www.aalborguh.rn.dk/
og Hæmatologisk Forskningsenheds hjemmeside (www.blodet.dk)
 
Ledende overlæge Gunnar Lauge Nielsen (guln@rn.dk tlf. 97653531) og ledende overlæge Paw Jensen, (paje@rn.dk tlf. 97663860) kan kontaktes for flere oplysninger.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Gunnar Lauge Nielsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    3158
  • Quick-nr.
    317014
  • Indrykningsdato
    29-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Gunnar Lauge Nielsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    3158
  • Quick-nr.
    317014
  • Indrykningsdato
    29-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.