Thoraxintensiv i Hjertecentret søger en afdelingssygeplejerske til børneteamet
Thoraxintensiv søger en ny afdelingssygeplejerske til børnegruppen.
Om Thoraxintensiv 4141:
Thoraxintensiv 4141 er normeret til 22 intensive børne- og voksensenge.
Afdelingssygeplejerskegruppen
består af tre afdelingssygeplejersker, med hver deres gruppe af medarbejdere,
og samarbejder tæt sammen på tværs af de tre grupper, da personalet er en
samlet intensivgruppe.
Intensiv er
en dynamisk afdeling, hvor aktiviteten er høj døgnet rundt – både pga.
komplekse patientforløb og på grund af akutte patienter sideløbende med den
elektive kirurgi. Det er derfor vigtigt, at man som leder har fokus på, at
aktivitet kan overholdes og samtidig sikrer kvaliteten i de enkelte patientforløb.
Børnegruppens
intensivsygeplejersker har stor viden indenfor børneområdet, og flere har
pædiatrisk efteruddannelse oveni intensivspecialuddannelsen. Der er et tæt
samarbejde med børneanæstesilægerne og Juliane Marie Centret - særligt afsnit
4144, hvor børn og forældre er indlagt før og efter operationen. Nyfødte børn
kan i visse tilfælde have tilknytning til neonatalafdelingen.
Det intensive
forløb for voksne patienter foregår i Hjertecentret, så 4141 har et tæt
samarbejde med sengeafdelingerne i Hjertecentret. Mange patienter udskrives fra
intensiv efter 1-2 dage, men nogle patienter har længere intensive forløb, og
heraf flere forløb med vågne patienter i respirator.
Som
afdelingssygeplejerske for børnegruppen er man en del af hele intensiv, og
børnegruppen indgår i den samlede intensive kapacitet således, at den samlede
sygeplejegruppe har kompetencer til at passe de patienter, som er indlagt på
4141. Som afdelingssygeplejerske er man medansvarlig for at være en del af en
velfungerende afdelingssygeplejerskegruppe, som sammen skal tegne den
ledelsesmæssige retning for afsnittet.
Der er fokus
på den faglige udvikling, så patientens pleje- og behandlingsforløb hele tiden
optimeres. Afdelingen har en stor faglig kapacitet indenfor sygepleje- og
lægegruppen, og plejen varetages på et højt fagligt niveau.
Afdelingen
er normeret til 110 årsværk, og ca. 70 % af sygeplejerskerne har
intensivuddannelsen.
Afdelingssygeplejerskerne
indgår i teamledelsen, som består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge i
hvert team.
Afdelingen
har to kliniske sygeplejespecialister, en mentor og tre klinisk ansvarlige
sygeplejersker, som hver er tilknyttet ét af de tre teams.
Vi ønsker en afdelingssygeplejerske, der har flest mulige af følgende kvalifikationer:
Fagligt:
• Erfaring i ledelse af større personalegrupper, ledelseserfaring indenfor sygeplejen er en fordel
• Bred klinisk erfaring, specialekendskab er en fordel men ikke et krav
• Gerne dokumenteret uddannelse indenfor ledelse svarende til diplomniveau eller anden relevant lederuddannelse
Personligt:
• Engageret, synlig leder som aktivt deltager i og personligt bidrager til et godt mono- og tværfagligt samarbejde
• God til at holde overblik og evne til at manøvrere i en meget omskiftelig hverdag
• Gode kommunikations- og formidlingsevner
• Visionær og motiverende
• Har gennemslagskraft, er dynamisk, udviklingsorienteret, kreativ og forandringsparat
Vi kan tilbyde dig:
• Samarbejde med en meget aktiv, fagligt dygtig og fleksibel medarbejdergruppe
• Et spændende job med indflydelse på den faglige udvikling af afdelingen
• Mulighed for sparring og supervision med henblik på egen faglig og personlig udvikling
• Mulighed for relevant uddannelse og kurser
• Mulighed for at være med til at tegne en spændende og dynamisk ledergruppe
Dine væsentligste funktioner og arbejdsopgaver bliver at:
• Være ansvarshavende hver tredje uge i dagtiden, således at der sikres synlig ledelse, en bevidst prioritering og bedst mulig udnyttelse af de eksisterende ressourcer.
• Sikre hensigtsmæssige patientforløb i Hjertecentret og Juliane Marie Centret, i samarbejde med de ansvarlige overlæger.
• Samarbejde med afdelingssygeplejerskerne og de kliniske sygeplejespecialister om at iværksætte initiativer, der giver muligheder for tid og rum til kontinuerlig faglig og personlig udvikling af personalet.
• Være i dialog med teamets klinisk ansvarlige sygeplejersker omkring patienter og personale i det enkelte team, så der sikres høj faglighed og trivsel i personalegruppen.
• Afholde MUS samt være i løbende dialog med egen personalegruppe.
• Understøtte den samlede trivsel og faglighed i alle grupper, da intensiv skal fremstå og opleves som en samlet enhed.
• Varetage udarbejdelse af vagtplaner (herunder sikre fremmødet), lønregistrering, ferieafvikling, medansvar for afdelingens samlede økonomi, både løn- og driftsbudgettet.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Ved spørgsmål kan oversygeplejerske Rie Jackson kontaktes på telefon 35 45 12 06 eller mail: ijac0003@regionh.dk
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 3. maj 2017 kl. 12.00. Der afholdes samtaler sidst i uge 19.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.