Forskning i Rehabilitering og Palliation med fokus på hjerteområdet - Århus
Forsker med tjenestested i Århus til Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet og DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland.
Stillingen, der er 3 årig, opslås i samarbejde med Rehabilitering og Sygefravær i DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland.
REHPA arbejder for at øge funktionsevnen og livskvaliteten for mennesker, der har livstruende sygdom. Videncenteret indsamler, producerer og formidler forskningsbaseret viden, der skal inspirere og forbedre praksis. REHPA er driftsmæssig forankret i Region Syddanmark og ved Syddansk Universitet. REHPA har hovedkontor i region Syddanmark ved Sygehusenhed Nyborg, Odense Universitetshospital. REHPA har regionale kontorer i landets øvrige regioner herunder i Århus ved DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland.
DEFACTUM varetager anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne varetages ved at sikre en tæt kobling mellem praksis, det politisk-administrative niveau og forskning/udvikling. Målsætningen er at udvikle ny viden, som kan bidrage til at forbedre indsatser rettet mod den enkelte borger eller befolkningen som helhed. DEFACTUM løser opgaver for såvel Region Midtjylland som eksterne parter. DEFACTUM består af 4 afdelinger, og har i alt ca. 90 engagerede medarbejdere. Rehabilitering og sygefravær i DEFACTUM, der er tilknyttet Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, forsker og underviser i, hvordan borgere med nedsat funktionsevne og deltagelse i hverdags- og arbejdsliv kan vende tilbage.
Fokus på Hjerteområdet
Mindst 400.000 personer i Danmark lever med hjertekarsygdom, og hvert år ses ca. 50.000 nye tilfælde af hjertekarsygdom. En del, der har hjertekarsygdom, vil opleve fysiske, psykiske og sociale samt eksistentielle følger af deres sygdom. Hjerterehabilitering har en positiv indvirkning på risikofaktorer og reducerer funktionsevnebegrænsninger og øger livskvaliteten for personer, der lever med hjertekarsygdom. Det anbefales, at patienter, der har fået påvist hjertekarsygdom, skal deltage i et udbygget, integreret hjerterehabiliteringsforløb, som skal foregå i et samarbejde mellem sygehus, almen praksis, kommune og patientforening. Langt de fleste, der får hjertesygdom overlever, men der er en gruppe patienter med fremadskreden hjertesygdom, som har behov for palliativ indsats. Der er imidlertid behov for at udvikling og dokumentation af velbeskrevne og reproducerbare metoder og validerede redskaber som kan overføres til kommuner.
DEFACTUM, Rehabilitering og sygefravær og REHPA arbejder for dette og for at viden omsættes til tværfaglig og tværsektoriel praksis til gavn for borgere og samfund. I forskningen anvendes en bred, tværvidenskabelig tilgang, og den baseres på såvel kvalitative som kvantitative metoder. Finansiering af forskningen i Rehabilitering og sygefravær er langt overvejende ekstern. Forskerstillingen omfatter systematisk litteratursøgning, forskning fra idé til formidling skriftligt og mundtligt. Som forsker forventes du at kunne udvikle projekter i samarbejde med fagprofessionelle og borgere, at kunne formidle til brede målgrupper og på universitært niveau og at kunne skaffe midler til egen forskning. Tema for den første forskningsprotokol er patientuddannelse som element i rehabilitering med fokus på hjertesygdom. Det forventes, at du i høj grad er med til at udvikle projektet.
Ansættelse og ansøgerprofil
Du vil være ansat ved REHPA, Region Syddanmark og repræsenterer REHPA i forhold til aktiviteter forankret i Region Midtjylland såvel som nationalt. Du får arbejdsplads ved Rehabilitering og sygefravær i DEFACTUM, Koncern Kvalitet, som er beliggende på MarselisborgCentret i Aarhus. Rehabilitering og sygefravær har tilknyttet ca. 30 personer, hvoraf 8 forskere og 13 ph.d. studerende ved Health AU. Enhedens professor og to lektorer er tilknyttet Institut for Folkesundhed, Health, Aarhus Universitet.
Stillingen ønskes besat af en forsker med
- kandidatuddannelse som har profil rettet mod sundhed, social eller arbejdsmarked
- ph.d.-grad eller alternativt master med anvendelse af kvantitative metoder og rehabiliteringsrelevant fokus
- gerne nogle års aktiv forskningserfaring
- gerne erfaring med tværfaglig formidling og undervisning på bachelor og kandidatniveau
- netværk inden for rehabiliteringsfeltet og et ønske om at pleje og udvide netværket gennem samarbejde med relevante aktører
- gerne klinisk/forskningsmæssig erfaring indenfor hjerte-, KOL- og eller cancerområdet.
Derudover forventer vi, at du
- er nysgerrig og refleksiv – også på egne styrker og udviklingspotentialer
- har et godt humør
- kan se nødvendigheden af samarbejde i og ud af forskningsmiljøet
- sætter pris på god kollegaskab fagligt og socialt
- ser muligheder i en flertydig, udviklings- og procesorienteret ansættelsen
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes på overenskomstmæssige vilkår og efter personlige kvalifikationer. Stillingen er samfinansieret mellem REHPA og DEFACTUM. Det forventes at ansøger bidrager til at hjemtage midler til stillingen.
Tjenestestedet er REHPA og DEFACTUM, Rehabilitering og sygefravær, MarselisborgCentret, P.P. Ørumsgade 9-11, 8000 Aarhus C. Du vil deltage i REHPAs ugentlige mandagsmøder via video og REHPAs obligatoriske forskningsgruppe møder og centermøder i Nyborg ca. 1 gang om måneden.
Tiltrædelse 1. juli 2017 eller snarest derefter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte professor Claus Vinther Nielsen, DEFACTUM tlf: 2223 9488 eller centerleder professor Ann-Dorthe Zwisler REHPA tlf. 2367 1284.
Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 30. april 2017 kl. 24.00.
Første samtale forventes afholdt den 15. maj.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
P.P. Ørumsgade 9-10, 8000 Århus C -
Kontaktperson
Hanne Johnsen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2017 - Regionens jobnr.
199926 - Quick-nr.
317265 - Indrykningsdato
03-04-2017 -
Ansøgningsfrist
30-04-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×