Kvalitetskoordinator til Regionspsykiatrien Horsens
En stilling på 37 timer pr. uge som kvalitetskoordinator er ledig til besættelse 01.07.2017 eller efter aftale.Vi søger en sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig person med en overbygning eller en AC - fuldmægtig der har lyst til og mod på at være koordinator og drivkraft i afdelingens drift og udvikling af mange slags opgaver indenfor kvalitetsområdet.
Stillingen er en stabsfunktion til afdelingsledelsen, hvor du vil få et selvstændigt arbejdsområde samt et tæt samarbejde med en udviklingssygeplejerske, en it-koordinator og en registreringsansvarlig lægesekretær. Tilsammen vil I udgøre det kvalitetsteam, der skal stå for drift, udvikling og innovation på kvalitets- og it-området. Den samlede stab er på 8 medarbejdere.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland. RPH har ca. 170 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit O1 og O2 og to ambulante klinikker H1 og H2.
O1 er et skærmet afsnit med 22 senge. Til afsnittet er knyttet et psykiatrisk akutteam bestående af 5 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet. Afsnittet har desuden 2 overnatningspladser, der er tilknyttet akutteamet.O2 er et lukket, intensivt afsnit med 15 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.
Psykiatrisk Klinik H1 består af 3 teams: Team for Psykoser, Team for ny-diagnostiseret Skizofreni og Team for ADHD. Psykiatrisk Klinik H2 består af 4 teams: Team for mani og depression, Team for personlighedsforstyrrelser, Team for angstlidelser samt Team for Ældrepsykiatri. RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i Klinik H2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.
Som afdeling lægger vi vægt på:
- reel omsætning af de regionale værdier: dialog, dygtighed og dristighed
- omsætning af vore egne lokale værdier: Troværdighed, ordentlighed, fleksibilitet og imødekommenhed
- realisering af vores strategitræ
- at hverdagen er kendetegnet ved et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne, udnytter tværfagligheden og udviser fleksibilitet
- at alle ansatte har en serviceorienteret tilgang til alle opgaver og alle kontakter
- Selvstændighed i forhold til:
- at planlægge, formidle, facilitere og initiere drifts- og kvalitetsudviklingsopgaver
- at koordinere afdelingens kvalitetsarbejde – at sikre "sikker drift", herunder hensigtsmæssige arbejdsgange, justering, udvikling og fastholdelse i og af daglig praksis i alle enheder
- at udfærdige skriftlige rapporter, beskrivelser m.m.
- at planlægge og udføre undervisning og sidemandsoplæring i daglig praksis
- at videndele og formidle erfaringer og resultater i organisationen
- Ledelsesrelaterede opgaver:
- at vejlede og sparre med afdelingsledelsen på kvalitetsområdet og i forhold til kompetenceudvikling i hele afdelingen
- i samarbejde med afdelingsledelsen at definere og beskrive udpegede indsatsområder
- at vejlede og bistå funktionslederne i arbejdet med nyudvikling, implementering og justering af praksis
- at være ansvarlig for tilbagemeldinger til såvel afdelingsledelsen som relevante funktionsledere
- at tage selvstændigt ansvar for at søge vejledning og sparring i forhold til egen opgaveløsning
- Sammen med it-koordinatoren, udviklingssygeplejersken og den registreringsansvarlige lægesekretær at tage ansvar for:
- kontinuerligt og bevidst at arbejde med udviklingen af afdelingens uddannelses- og læringsmiljø
- at trække, anvende og omsætte data til kvalitetsovervågning og forbedringer
- at drive det lokale kvalitets- og it-netværk
- at sikre fremdrift og spredning af kvalitets- og it-arbejdet
- at støtte, rådgive, vejlede og supervisere kvalitets- og it-nøglepersonerne i deres arbejde, så kvalitets- og it-opgaver forankres og drives i enhederne
- at opsamle og formidle innovative forslag i organisationen
- I samarbejde med udviklingssygeplejersken:
- at vedligeholde afdelingens elektroniske dokumentsamling, e-Dok
- at udarbejde arbejdsgangsanalyser og patientforløbsbeskrivelser m.m.
- Andre opgaver:
- at håndtere afdelingens patientsikkerhedsarbejde, herunder sikre og understøtte samarbejdet med psykiatriens risikomanager, afdelingens patientsikkerhedskoordinator og enhedernes patientsikkerhedsansvarlige ledere
- at være RPH´s repræsentant i det fællespsykiatriske kvalitetsnetværk samt i andre relevante sammenhænge
Vi ser gerne, at du:
- er sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse med en relevant kandidat-/masteruddannelse
eller - er akademiker med en relevant sundhedsrelateret uddannelse - fx. folkesundhedsvidenskab
- har erfaring med kvalitetsudviklingsarbejde
- er opsøgende og kan arbejde selvstændigt
- har evne til at skabe og holde overblik
- er uddannet forbedringsvejleder, eller har anden uddannelse/erfaring med projektarbejde og
-ledelse - har gode kommunikative og pædagogiske evner
- skriver klart, tydeligt, kort og præcist
- er fleksibel og omstillingsparat i det daglige arbejde
- har erfaring med og flair for it-arbejde – evt. Midt-EPJ
- har erfaring med databehandling
- har kendskab til e-Dok
Vi kan tilbyde:
- en god arbejdsplads med gode kolleger
- introduktion og mentorordning
- en arbejdsplads i rivende udvikling i gang med at skabe en forbedringskultur
- et udfordrende og afvekslende job
- en dynamisk og omstillingsparat kvalitetsorganisation -
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling – herunder uddannelse til forbedringskoordinator
- stor fleksibilitet i arbejdstiden
Yderligere oplysninger om stillingen, fås hos oversygeplejerske Kirsten Gjernø Yde 78 47 50 02.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR samt mulighed for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. maj
Ansættelsessamtaler: Torsdag den 11. maj
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Anja Brigsted Sørensen - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2017 - Regionens jobnr.
9628 - Quick-nr.
317433 - Indrykningsdato
06-04-2017 -
Ansøgningsfrist
04-05-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×