Region Midtjylland

Fælles Akut Afdeling

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Lægesekretærer til Fælles Akut Afdeling, Aarhus Universitethospital


Kom og vær med til at udvikle Danmarks største Akut Afdeling

I efteråret 2017 flytter Fælles Akut Afdelingen ud i vores nye Akut Afdeling på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby. 
Det er en meget spændende proces, vi er i fuld gang med, og det sker kun én gang.
Der skal tages stilling til rigtigt mange ting, mono- som tværfagligt, og alle medarbejdere er naturligvis involveret i denne proces.

Patienterne i Fælles AKUT Afdeling er akutte, hvorfor dagligdagen er præget af et stort patientflow, travlhed og uforudsigelighed. Vi har meget fokus på sammenhængende patientforløb, som tager udgangspunkt i patienten. Lægesekretærerne har en stor rolle i patientforløbet og patientsikkerheden. Det er vigtigt, at patientdata er tilgængeligt tidstro, - dette understøtter lægerne og sygeplejerskerne til at give patienten den bedst mulige behandling og forløb. Det betyder, at journalnotaterne; uanset om det er et skadenotat, en indlæggelse, gennemgang eller operation, bliver skrevet og behandlet døgnet rundt. Vi har derfor heller ingen uskrevne notater, der lagres, og der kommer altid en ny frisk kollega, når du selv går hjem.
Der er ansat 35 lægesekretærer i Fælles Akut Afdeling, som har funktioner i henholdsvis Skadestuen, Traumecentret, Akut Afsnit 1, 2 og 3 (sengeafsnit) og Skadeambulatoriet.  Se i øvrigt vores hjemmeside.
Når vi flytter, bliver den akutte børnemodtagelse også en del af Fælles Akut Afdeling og senere bliver den Psykiatriske Akut Modtagelse også en del af Fælles Akut Afdeling.

Vi har brug for 2 nye lægesekretærer i Fælles Akut Afdelingen, som har ønske og mod til at være med til at udvikle Danmarks største Akut Afdeling.
Der vil med tiden være mulighed for både at have primær tilknytningsforhold til Skadestuen/Traumecentret og Akut Afsnittene.
De 2 stillinger, der nu skal besættes, vil være med primær tilknytning til Akut 2 og Akut 3.
Der er forskellige funktioner i afdelingen, og vi lægger meget vægt på, at man i vagtplanen har forskellige funktioner.
 
Alle lægesekretærerne i Fælles Akut Afdeling arbejder ud fra en samlet prioriteringsliste ifht. afskrivning af notater, - altså den lægefaglige dokumentation i EPJ og til LPR, vi afskriver fra MidtEPJ. Til at have overblik over, hvor alle vores patienter er og hvad de er til, anvender vi Klinisk Logistik.
I Skadestuen/Traumecentret har lægesekretæren også funktion i receptionen i Skadestuen/Traumecentret, hvor man er med til, sammen med resten af det tværfaglige team at modtage og registrere alle patienterne og ikke mindst er den, der har overblik over, hvor patienterne er. Vi har også et skadeambulatorium.
I Akut Afsnittene er lægesekretæren også i front med modtagelse af afdelingens akutte patienter og pårørende og har en meget vigtig funktion med registrering/ajourføring af patientforløbene i EPJ og Klinisk Logistik

Udover ovenstående fælles opgaver, varetager lægesekretærerne mange specialopgaver afhængig af kompetencer og interesser. Vi arbejder meget tværfagligt, og det er derfor vigtigt, at faggrupper og kompetencer er bredt repræsenteret i optimering af sammenhængende patientforløb, men også i udviklingen af afdelingen organisatorisk.
Der er et meget tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, Falck, politi mv.

Vi arbejder hele tiden på at have fokus på patienterne. Patienten skal altid opleve sig ventet og velkommen og patienten skal mødes med dygtighed, sikkerhed og parathed. For at understøtte dette, arbejder vi kontinuerligt på, at afdelingen er indrettet til og fremmer tværfaglighed. At afdelingen udstråler orden, tryghed, venlighed, og at indretningen understøtter systematik og effektive arbejdsgange.
 
Organisatorisk placering
Lægesekretærerne i Fælles Akut Afdeling har reference til ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg.
 
Arbejdstider
Som Akut Afdeling skal vi naturligvis være til stede, når der er brug for det, dvs. 24/7/365.
I akutafsnittene er der vagtdækning fra 7-23 året rundt, og i Skadestuen/Traumecenteret er der vagtdækning hele døgnet. Man skal forvente at arbejde 3 weekender på en 8-ugers vagtplan. Vi arbejder med Min Tid ifht. vagtplanlægning, hvilket bla. betyder, at du kan se din vagtplan på din smartphone, inkl. ferie, afspadsering mv.
 
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere? – det håber vi!
Kontakt ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg på loneberg@rm.dk.
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er uddannet lægesekretær.
Du kan se lægesekretærfunktionsbeskrivelsen for Aarhus Universitetshospital på den officielle hjemmeside. Vi opfordrer også nyuddannede lægesekretærer til at søge stillingen. Stillingen kan være både deltids- eller fuldtidsstilling, det aftales nærmere.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. juni 2017 eller efter aftale. Ansøgningsfrist er mandag den 24. april 2017. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 26. april 2017.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Elbæk Berg
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9682
  • Quick-nr.
    317686
  • Indrykningsdato
    10-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Lone Elbæk Berg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9682
  • Quick-nr.
    317686
  • Indrykningsdato
    10-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.