Region Midtjylland

Operation og Intensiv ØST

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær, vikariat

Drømmer du om spændende udfordringer, skønne kolleger og alsidige arbejdsopgaver ?
 
Så har du nu chancen for 1 års barselsvikariat, 30-37 timer på Operation og Intensiv, Øst. Ansættelse gerne 1. juni - eller efter nærmere aftale.
 
Vores super dygtige og vellidte vikar, har fået sit drømmejob på Jyllandsposten, så nu står vi igen og mangler en barslesvikar for Maja. Vi er på udkig efter en uddannet lægesekretær og vikariatet går frem til juni eller juli 2018.  
 
På Intensiv Sekretariat har vi fokus på kvalitet og service i forhold til hele afdelingen, og vi forsøger at se muligheder i hverdagens udfordringer. Vi har i sekretærgruppen både lyst og overskud til aktivt at udvikle gruppens fremtidige arbejdsområder.
 
Størstedelen af arbejdet på Intensiv Sekretariat er direkte relateret til den akutte fase vores patienter befinder sig i, og derudover har hver enkelt lægesekretær specialistopgaver. Vi skriver ingen epikriser og ingen ambulante notater. 

På Operation og Intensiv, Øst er sekretærgruppen vigtige medspillere i forhold til patientsikkerhed og -kvalitet, hvilket indebærer at vi står til rådighed fra kl. 7.30 - 18.00 på hverdage og alle weekends/helligdage i dagtid. Lægesekretærerne er innovative, engagerede og kompetente med fælles værdier som høj faglighed, ærlighed, humor, omsorg, hjælpsomhed og respekt.
 
Vi lægger vægt på
  • faglig og personlig udvikling
  • spændende, afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • åben og ligeværdig dialog
  • stor frihed under ansvar
  • fri omgangstone og et godt psykisk arbejdsmiljø
 
Vi ønsker, at du
  • har en fleksibel og ansvarsfuld tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er servicemindet og har situationsfornemmelse
  • har en fleksibel og positiv tilgang til nye tiltag i sekretærgruppen
  • kan arbejde struktureret, har overblik og kan prioritere i hverdagen
  • har lyst til og flair for at arbejde med ny teknologi
  • er positiv i din livsindstilling
 
Dine primære arbejdsopgaver
  • skrivning af journalnotater efter Dicom Speechmax
  • opgaver fra afdelingens læger
  • skrivning af notater fra alle specialer i huset samt fra andre sygehuse
  • varebestilling
  • indberetninger til diverse databaser
  • telefonkontakt med pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • modtagelse af patienter, pårørende og samarbejdspartnere til de intensive sengeafsnit
  • medansvar for oplæring af lægesekretærelever
  • spændende specialopgaver og mulighed for selv at være med til at forme din hverdag
  
Operation og Intensiv, Øst har landets største Intensivafsnit. Det består af 1 børneintensivafsnit med opvågning, 3 voksenafsnit, 1 hjerteobservationsafsnit, 1 hjerteopvågningsafsnit. Derudover 1 observationsafsnit, 3 anæstesiafsnit/operationsgange samt Respirationscenter Vest.
 
Sekretærgruppen består af 12 lægesekretærer, fordelt på ovennævnte områder samt 2-3 lægesekretærelever ad gangen.
 
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at høre mere? - Det håber vi…
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Kun ansøgere med lægesekretæruddannelsen vil komme i betragtning.
 
Yderligere oplysninger - kontakt ledende lægesekretær Susanne Offenbach Møller, 3091 0635, susmoell@rm.dk eller tag en snak med hende, du skal afløse: lægesekretær Line Borg, 7845 1205.
 
Ansøgningsfrist tirsdag den 25. april 2017 og der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 27. april 2017.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Susanne Offenbach Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9685
  • Quick-nr.
    317712
  • Indrykningsdato
    11-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Susanne Offenbach Møller
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9685
  • Quick-nr.
    317712
  • Indrykningsdato
    11-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.