Radiograf til Røntgen og Skanning, THG
Vi har ledige stillinger til besættelse fra den 1. juli 2017 eller efter aftale.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge med deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital (AUH) er beliggende på flere matrikler med afsnit på Nørrebrogade (NBG), Palle Juul-Jensens Boulevard (PJB) og Tage-Hansens Gade (THG), men er organisatorisk én afdeling hjemmehørende under Akut-centret. Vi undersøger årligt ca. 200.000 patienter svarende til 300.000 undersøgelser og er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College i Nordjylland.
De aktuelle stillinger er med hovedtjeneste på Tage-Hansens Gade (THG). Men med baggrund i den begyndende udflytning til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby skal man forvente, at hovedtjenestestedet ændres uden yderligere varsling, da afdelingen på THG påbegynder delvis udflytning oktober 2017. Udflytningen af THG forventes afsluttet februar 2018, hvor hospitalet på Tage-Hansens Gade lukker.
De nuværende tre røntgenafsnit: THG, NBG og PJB bliver ved flytning til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby til otte afsnit med hver deres specialer og afsnitsledelser bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske/-radiograf, som refererer til afdelingsledelsen. Syv afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby samt et Diagnostisk City Center, som hovedsageligt skal varetage diagnostik og behandling af ambulante patienter fra privatpraktiserende læger og speciallæger.
Aarhus Universitetshospital THG har landsdelsfunktion i bækken, hofte, albue, knæ og håndkirurgi, colorectal- og analkirurgi samt hæmatologi og i mamma-og tarmkirurgi samt et idrætstraumatologisk center. Som en del af Aarhus Universitet er der fokus på forskning og udvikling. I tilknytning til Medicinsk Afdeling findes et internationalt anerkendt forskningscenter vedrørende osteoporose og Røntgen og Skanning har egen forskningsenhed tilknyttet afdelingen. Afsnittet på THG er ansvarlig for undersøgelse og beskrivelse af undersøgelser fra Samsø Sundheds- og Akuthus, brystkræftscreeningen i Aarhus og Horsens samt mammografiklinikken i Horsens.
Afsnittet på THG råder over
- syv rum til mammadiagnostik
- to CT skannere
- en MR-ekstremitetsskanner 1,5 T
- tre konventionelle knoglerum med CR og DR-systemer
- et DR thoraxrum
- et DR gennemlysningsrum
- tre ultralydsrum
Afdelingen har fagligt ansvarlige specialeradiografer/sygeplejersker, som sammen med de ansvarlige overlæger varetager den daglige koordinering og planlægning af hver enkelt modalitet.
Vi kan tilbyde dig
- varierende arbejdsopgaver
- positive og imødekommende kolleger
- veltilrettelagt introduktions-/oplæringsprogram
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- frugtordning
- fleksibilitet i forbindelse med personlig tilrettelæggelse af vagt og ferie
- har autorisation som radiograf / røntgensygeplejerske
- er selvstændig, effektiv og kvalitetsbevidst
- har erfaring med CT-skannere
- har erfaring med konventionel røntgen
- har flair for IT, gerne erfaring med Carestream-RIS, Impax og den regionale EPJ
- er serviceminded med let til smil
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som du forstår at sætte i spil
- er fleksibel
- har lyst til at medvirke til uddannelse af studerende i klinikken
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Betina Astrup på 7846 7338. Du kan også læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 20.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Betina Astrup - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2017 - Regionens jobnr.
9700 - Quick-nr.
317759 - Indrykningsdato
12-04-2017 -
Ansøgningsfrist
08-05-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×