Region Midtjylland

Svalevej Team 1-2

Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ

Social- og sundhedsassistent, Specialområde Hjerneskade

Social- og sundhedsassistent til Specialområde Hjerneskade, Svalevej 
 
Svalevej består af 6 teams og er en del af Specialområde Hjerneskade under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.
 
Til vores afdeling Svalevej 5, Assentoft, Team 1 og 2 søger vi en social- og sundhedsassistent på 35 timer til ansættelse snarest. Der arbejdes i dag- og aftentimerne samt hver tredje weekend.
 
Svalevej tilbyder:
  • Et levende og spændende arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer.
  • Et internt uddannelsesforløb i bl.a. neuropædagogik, hvor du bliver klædt på til opgaven.
  • En organisation, der lægger vægt på rummelighed, respekt, samarbejde og udvikling.
  • Engagerede og ansvarlige kollegaer – både nogle der har været her i flere år og nogle med kortere erfaring og dermed med nyere uddannelsesbaggrund.
Vi forventer, at du:
  • Har interesse i at arbejde med voksne personer med erhvervet hjerneskade.
  • Er tydelig og nærværende i mødet med borgeren.
  • Har en anerkendende tilgang i samarbejdet med såvel borgere, pårørende og kollegaer.
  • Kan arbejde selvstændigt, grundigt og tager ansvar.
  • Har kendskab til neuropædagogiske strategier eller er villig til at indgå i oplæring i dette.
  • Har kendskab/erfaring med sundhedsfaglige opgaver som sondeernæring, diabetes m.m. eller i modsat fald er parat til at blive lært op i opgaven
  • Evt. er villig til at blive oplært i at løse opgaven hos en borger med trakeostomi.
  • Kan omsætte teori til praksis og videreformidle dette til dine kollegaer.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter,  ergoterapeuter og fysioterapeuter.
  • Har erfaring med skriftlig formidling herunder med Bosted-systemet eller lignende system.
Der bor 10 borgere i Team 1 og 2, der i forskellig grad har behov for omsorg og hjælp til  praktiske gøremål samt personlig pleje. Vi har et tæt samarbejde med pårørende.
 
I alle organisationens afdelinger vægter vi medarbejdernes arbejdsmiljø højt, hvor læring af de erfaringer vi gør os er omdrejningspunktet. Vi arbejder målrettet med at dygtiggøre os gennem ny viden og supervision, der er målrettet faglige problemstillinger med et handlingsorienteret perspektiv. Der arbejdes systematisk med mål og delmål for indsatsen som tager udgangspunkt i Kommunens "bestilling"
 
Ansøgningsfrist: 5. maj 2017. Vedlæg venligst relevant uddannelsesbevis.
Samtaler forventes afholdt i uge 18.
 
Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tove Stræde på tlf. 78 47 76 02 eller 78 47 76 38 for yderligere information.
 
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Tove Stræde
  • Adresse
    Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9666
  • Quick-nr.
    317790
  • Indrykningsdato
    18-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
  • Kontaktperson
    Tove Stræde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    9666
  • Quick-nr.
    317790
  • Indrykningsdato
    18-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.