Region Nordjylland

Ambulatorium for Angst og personlighedspsykiatri

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Daglig leder

Daglig Leder
Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri
Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev
 
Er du psykolog/specialpsykolog og interesseret i personaleledelse og den faglige udvikling af behandlere, hvor du samtidig udfører klinisk arbejde? Så tilbyder vi lige nu en spændende stilling som daglig leder af Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri i Klinik Psykiatri Nord.
 
Hvem er vi:
Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri er et specialiseret psykoterapeutisk behandlingstilbud til borgere med angst- og tvangslidelser og personlighedsforstyrrelser. Ambulatoriet er delt op i to teams og du vil i din funktion være leder for begge. Det kan nærmere aftales i hvilket team dit eget kliniske arbejde skal være.

Behandlingen består primært af psykoterapi og differentieres i forhold til patientens diagnose og grad af lidelse. Vi har rene gruppeterapeutiske forløb, individuelle forløb og kombinationsbehandling. Derudover tilbydes Psykoedukation, og der er mulighed for medicinsk behandling. Det samlede behandlingsforløb har en varighed på 1-3 år for personlighedsforstyrrelser og ½ år for angstlidelser. Den overordnede teoretiske referenceramme er psykodynamisk. Ambulatoriet er aktivt involveret i forskning. Ambulatoriet er netop blevet godkendt til regionsfunktionsbehandling af personlighedsforstyrrelser, hvilket skal implementeres i den kommende tid; en opgave som du vil få ansvar for og dermed mulighed for at sætte dit præg på.

Dine opgaver:
Som daglig leder hos os har du ansvar for:
  • Daglig arbejdstilrettelæggelse af arbejdet i ambulatoriet i forhold til sikring af effektive patientforløb.
  • Personaleledelse, herunder overenskomstmæssige forhold samt personale- og arbejdsmiljøpolitiske retningslinjer.
  • Udvikling af udredning, diagnostik og behandling, herunder kvaliteten, i eget ambulatorium. Dette sker i samarbejde med relevante kollegaer og de specialansvarlige/ledende overlæger i klinikken.
  • At der foreligger relevante forløbsprogrammer for alle patienter i ambulatoriet.
  • Ambulatoriets aktivitet, servicemål, efterlevelse af udrednings- og behandlingsret
  • Ledelse af tværfaglige behandlingskonferencer.
  • Supervision og undervisning

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrede arbejdsmiljø i et tværfagligt ambulatorium, hvor du som daglig leder vil indgå i en dynamisk personalegruppe bestående af 8 psykologer, en overlæge, to sygeplejersker, og to sekretærer.
Vi tilbyder løbende supervision til de forskellige opgaver, samt mulighed for daglig sparring med kollegaer.
Vi har fokus på kompetenceudvikling og forskning, så der vil være gode muligheder for at deltage og bidrage til dette.

Dine kvalifikationer:
Du er uddannet psykolog/specialpsykolog.
Vi forventer, at du har ledelseserfaring eller lyst til at påtage dig ledelse, og at du er interesseret i at tage en lederuddannelse. Vi forventer også, at du har bred klinisk psykiatrifaglig erfaring og gerne behandlingserfaring i forhold til behandling af målgruppen.
 
Du vil få en afvekslende hverdag med personaleledelse og klinisk arbejde, så det er vigtigt, at du er fleksibel og struktureret. At du kan inspirere medarbejderne og er kreativ og dynamisk i din ledelsesstil.

Vi lægger stor vægt på, at du har gode formidlingsevner og samarbejdsevner, og holder et højt informationsniveau i forhold til medarbejderne. Positivt indstillet og blik for den dynamik, der opstår i arbejdet med patienter og medarbejdere.


Som daglig leder refererer du til Klinikchefen. Den behandlingsmæssige reference er til Klinikkens ledende overlæge.

Der henvises i øvrigt til Klinik Psykiatri Nords hjemmeside for information om øvrige kliniske enheder i Klinikken. http://www.psykiatri.rn.dk

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Psykiatrien har vedtaget, at man før ansættelse i Psykiatrien skal give tilladelse til indhentning af straffeattest.

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Jensen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3238
  • Quick-nr.
    317822
  • Indrykningsdato
    19-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Susanne Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    3238
  • Quick-nr.
    317822
  • Indrykningsdato
    19-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.