Region Nordjylland

Klinisk Mikrobiologi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afdelingslæge i Klinisk Mikrobiologi

En stilling som afdelingslæge ved Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital, opslås til besættelse pr. 1. juni 2017 eller efter aftale.
 
Klinisk Mikrobiologi er funktionsbærende for Region Nordjylland med et befolkningsgrundlag på 580.000 indbyggere. Afdelingen er organisatorisk delt i et klinisk mikrobiologisk afsnit og Infektionshygiejnen.
 
Klinisk Mikrobiologis lægestillinger er fordelt med 9 speciallæger og 6 yngre læger. Der er i alt 69 ansatte i klinisk mikrobiologisk afsnit og 16 ansatte i Infektionshygiejnen. Der er knyttet et klinisk professorat med tilhørende klinisk assistentstilling til specialet, og specialet har en klinisk lektor.  
 
Afdelingen er i konstant udvikling, og der undersøges aktuelt 250.000 prøver årligt.  Der lægges stor vægt på kvaliteten af det laboratoriemæssige arbejde. Der ydes en udstrakt lægefaglig rådgivning, og sammen med formaliseret undervisning danner denne rådgivning hjørnesten i en aktiv antibiotikapolitik.
 
Klinisk Mikrobiologi har et aktivt forskningsmiljø med en solid forskningsprofil kendetegnet ved bredt nationalt og internationalt samarbejde. Der er udgået en række ph.d. afhandlinger fra afdelingen.
 
Infektionshygiejnen varetager infektionshygiejnisk rådgivning med forebyggelse, overvågning og udbrudshåndtering på regionens sygehuse og regionsinstitutioner. Der udarbejdes regionale infektionshygiejniske retningslinjer, som implementeres og auditeres i regionen ud fra nationale og internationale retningslinjer. Infektionshygiejnen har et MRSA-team, opbygget efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derudover har Infektionshygiejnen samarbejdsaftaler med en række kommuner om hygiejnebistand til kommunale institutioner og til opbygning af hygiejneorganisationer i kommunerne.
 
Afdelingslægen skal indgå i det klinisk mikrobiologiske arbejde sammen med afdelingens øvrige læger.
Som særligt fokusområde skal afdelingslægen varetage det faglige ansvar for fæces diagnostikken og medvirke i udviklingen af det diagnostiske område med blandt andet udvikling og implementering af molekylærbiologisk diagnostik af tarmpatogene bakterier. Et andet fokusområde er supervision af udviklingen indenfor molekylærbiologisk sekventering.
Endelig forventes det, at afdelingslægen er forskningsaktiv og deltager i forskningen inden for både det mikrobiologiske og infektionshygiejniske område.
 
Stillingen har vagtforpligtigelse med dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet.
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk mikrobiologi, der har erfaring inden for fæces diagnostik og er forskningsaktiv.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
Der er over for Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Der indhentes reference ved ansættelsen.
 
Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen, Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tove Ejlertsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    3245
  • Quick-nr.
    317851
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tove Ejlertsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    3245
  • Quick-nr.
    317851
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.