Aarhus Universitet, Faculty of Health

Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N

Postgraduat klinisk lektor i Videreuddannelsesregion Nord

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) ved Faculty of Health, Aarhus Universitet, opslår i samarbejde med Videreuddannelsesregion Nord ledige stillinger som postgraduat klinisk lektor i følgende specialer: 

Gynækologi og obstetrik til besættelse pr. 1. september 2017 

Klinisk onkologi til besættelse pr. 1. september 2017 

Ansættelsesperioden er for begge stillinger tidsbegrænset til 5 år. 

Det er vigtigt, at det i ansøgningen tydeligt anføres, inden for hvilket speciale der søges. 

Stillingen 

Den postgraduate kliniske lektor har overordnet rådgivende, koordinerende og udviklende funktion i forhold til at sikre og udvikle den kliniske videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord inden for specialet eller inden for området. Nærmere oplysning om opgaver findes i funktionsbeskrivelserne for de postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion Nord på: http://cesu.au.dk/postgraduatekliniskelektorer/funktionsbeskrivelser/. Den postgraduate kliniske lektor fordeler sit opgavefelt mellem undervisning og formidling, ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling. Lektoren refererer til den ledende lektor for postgraduat lægelig kompetenceudvikling på CESU og til sekretariatschefen i Videreuddannelsesregion Nord. 

Kvalifikationer 

Den postgraduate kliniske lektor: 

• skal være speciallæge i Videreuddannelsesregion Nord 
• skal være lektorkvalificeret efter Aarhus Universitets retningslinjer 
• forventes at have, eller inden for de første år at erhverve sig, nødvendig formel uddannelse indenfor medicinsk pædagogik og ledelse af medicinsk uddannelse svarende til 10 ECTS point 
• har erfaring med ledelse og administration af lægelig videreuddannelse (fx uddannelseskoordinerende overlæge (UKO), uddannelsesansvarlig overlæge (UAO), uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL), inspektor, mv) 
• har erfaring med udvikling af kurser (fx kursusleder, udvikling af workshop, underviser) 
• kan agere i det politiske/administrative system 
• kan afbalancere mange forskellige hensyn 
• kan skabe fremdrift og udvikling 

Erfaring med forskning og udvikling i lægelig videreuddannelse vil være en fordel. 

Ansættelse 

Den postgraduate kliniske lektor aflønnes med et honorar på kr. 47.600 årligt i 31.03.2012-niveau svarende til kr. 49.620,43 årligt i aktuelt niveau. 

Der skal gøres opmærksom på, at man maksimalt kan beklæde to lektorater af ovenstående omfang ved Aarhus Universitet. 

Den afdeling/praksis, hvor lektoren er ansat, vil blive kompenseret for lektorens reducerede deltagelse i afdelingens arbejde i et omfang svarende til antallet af hoveduddannelsesstillinger, der årligt opslås i specialet i Videreuddannelsesregion Nord. For lektorer, der ikke er ansat på en hospitalsafdeling, kan der ske udbetaling af kompensation til egen klinik/praksis. 

Ansættelse vil evt. kunne finde sted som ekstern lektor, hvor kun undervisningsmæssige kvalifikationer vægtes. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende lektor Bente Malling, CESU, mobil: 30 92 23 11 eller til sekretariatschef Berit Bjerre Handberg, Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland, tlf.: 78 41 07 60 eller mobil: 21 62 00 54.

Kvalifikationskrav 

Ansættelse som klinisk lektor forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller doktorgrad. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning. 

Formalia og henvisninger 

• Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
• Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
• Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning

Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, publikationsliste, forskningsplan samt undervisningsportfolio. Op til 10 af de for stillingen mest relevante publikationer skal medsendes. Såfremt du har en bedømmelse inden for samme stillingsbetegnelse (udarbejdet efter 1. marts 2016 på AU, Health), kan denne vedhæftes ansøgningen.

Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere samt AU's Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at inddrage ikke indsendt materiale i forbindelse med udvalgsarbejdet. Ansøgeren vil i givet fald blive underrettet herom og da være forpligtet til at indsende materiale, medmindre ansøgningen trækkes tilbage.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Kontaktperson
    Bente Pedersen
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Quick-nr.
    317854
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Adresse
    Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Bente Pedersen
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Quick-nr.
    317854
  • Indrykningsdato
    20-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.