Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejerske til endokrinologisk sengeafsnit

Vi har brug for en faglig dygtig kollega, gerne med medicinsk erfaring til ansættelse snarest muligt til vores medicinsk endokrinologiske sengeafsnit. 
 
  • Fast stilling 30 -37 timer, efter aftale 
  • Blandede vagter – primært 2 holdskift  
  • Weekendvagt hver 3. weekend, med mulighed for individuelle tilpasning (lige/ulige uger) 
  • Indflydelse på din arbejdsplan i form af ønskeplaner i MiniTid  
 
Vi er et velfungerende sengeafsnit med 22 sengepladser, der netop har åbnet 4 ekstra sengepladser.  
Vi har et tæt samarbejde med daghospitalet og ambulatoriet..  
Vi er del af Medicinsk Enhed, som udover Endokrinologi består af en Lungemedicinsk og en Kardiologisk afdeling.  
Afdelingen modtager døgnet rundt akutte medicinske patienter fra AMA og ITA, med endokrinologiske samt almen medicinske sygdomme. 
 
I det endokrinologiske/medicinske speciale, har man alle muligheder for at udvikle sine faglige kompetencer på et meget bredt medicinsk område. 
 
Vi ser den yngre patient med ny opdaget Diabetes, evt. i ketoacidose, den dysregulerede diabetes patient med senkomplikationer – diabetiske fodsår, diabetisk nyreinsufficiens og neuropati. 
Thyrotoksikose-, Myxødem-, Addison- og Osteoporosepatienter følges typisk i vores ambulatorium, men ved akutte forandring/forværring i sygdommen indlægges disse patienter i sengeafsnittet. 
På det mere alment medicinske område, ser vi patienter med smerteproblematik, den akutte patient med infektion, patienter med elektrolytforstyrrelser, den kroniske patient med komplekse medicinske problemstillinger og kræftpatienter under udredning/behandling samt i det palliative forløb. 
Altså en stor sygdomskompleksitet med varierende indlæggelsestid og aldersfordeling, der er rig mulighed for at tilegne sig ny viden hver dag.  
I forbindelse med disse ofte komplekse forløb kræves der et tæt tværfagligt samarbejde, på tværs af andre afdelinger, primærsektoren samt patientens familie, for at skabe det bedst mulige forløb for patienten. 
 
Vi arbejder med: 
  • Udvikling og implementering af den endokrinologiske og medicinske sygepleje 
  • Udvikling og implementering af kompetencer indenfor særlige ansvarsområder: sårpleje, ernæring og smertebehandling, hygiejneområdet og det tværsektorielle samarbejde 
  • 1-2 sygeplejerske har særlige kompetencer/uddannelse på hvert af disse områder og deltager som afdelingens repræsentant i lokale og regionale netværk
  • Fokus på sygeplejen bl.a. i form af sygeplejefaglige fora med mulighed for refleksion sammen med kollegaer, med udviklingssygeplejerske eller klinisk underviser som facilitator 
  • I det daglige foregår refleksion særligt ”bedside”, hvor man i tæt samarbejde med en kollega/udviklingssygeplejersken, kan reflektere over de mange komplekse sygeplejeopgaver
  • Implementering af Sundhedsplatform, som vi er kommet godt fra start med        
  • At fastholde det gode arbejdsmiljø hvor der er plads til at være forskellige og til at udvikle sig både fagligt og personligt 
 
Vi kan tilbyde en afdeling med:  
  • Motiverede, engagerede og kompetente kollegaer i en bred sammensætning af alder, køn, etnicitet, erfaring og anciennitet indenfor det endokrinologiske og medicinske speciale
  • En ca. 3-4 ugers introduktion, herefter videre individuel oplæring/vejledning ved udviklingssygeplejerske samt i teams. 
  • Intern undervisning i samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker 
  • Et forløb i ”Godt på vej i sygeplejen”, samt ”Læring i klinisk praksis” i løbet af de første ca. 2 år, hvis du er nyuddannet. 
  • Et uddannelsesforløb over 3-4 år hvor der eksempelvis ud fra nogle af de følgende kurser lægges et individuel uddannelsesforløb: ”Den akutte medicinske patient”, ”Det komplekse patientforløb”, ”Rationel medicin håndtering” mm. 
  • Et arbejdsmiljø og en ledelsesmæssig tilgang, med fokus på trivsel i en travl hverdag via samarbejde, tillid og retfærdighed med kerneopgaven i fokus
Vi ønsker af dig: 
  • at du har endokrinologisk/medicinsk erfaring eller lysten til at lære det 
  • at du er ansvarsbevidst og sætter samarbejde højt  
  • at du vil bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø 
 
Hvad værdsætter du? 
Vi værdsætter et godt patientforløb, med et højt fagligt niveau og et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi når hele vejen rundt om patienten i tæt samarbejde med patientens familie, øvrige relevante afdelinger og hjemmeplejen.  
Desuden er det vigtigt for os med en hverdag præget af en god og imødekommende omgangsform, fleksibilitet, gode samarbejdsrelationer og naturligvis et godt humør. Kan du se dig selv i disse rammer, lad os høre fra dig. 
 
Har du lyst til at høre mere om stillingen  
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kathrine Olesen på mail: maren.kathrine.olesen@regionh.dk eller på tlf. 38 62 23 14. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst og efter principperne om NyLøn 
 
Ansøgning  
Fremsendes online via linket sammen med dokumentation for uddannelse senest 08.05.17 
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i takt med at vi modtager ansøgninger. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Søs Lyderik
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    205228
  • Quick-nr.
    317896
  • Indrykningsdato
    21-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Søs Lyderik
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    205228
  • Quick-nr.
    317896
  • Indrykningsdato
    21-04-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.