Region Midtjylland

Neurokirurgisk Afdeling NK

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Ledende overlæge Neurokirurgisk Afdeling

En stilling som ledende overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2017 eller efter aftale.
 
Vi tilbyder et job, hvor du sammen med oversygeplejersken bliver leder for en afdeling med et stort antal funktioner på højt specialiseret niveau. Din opgave er at skabe grundlag for høj kvalitet og dynamisk udvikling af behandlingsopgaverne i et samarbejde med personale, Centret, Universitetshospitalet og det øvrige sundhedsvæsen. Vi tilbyder et engageret og professionelt personale som loyalt vil støtte op om et dialogbaseret samarbejde. Sammen med den kliniske professor skaber du rammer, som understøtter undervisning og forskning på højt internationalt niveau, ligesom du bidrager til translationen fra klinik til forskning i Dansk Neuroforskningscenter.
 
Du er speciallæge i neurokirurgi, har ledelsesmæssig erfaring og uddannelse, er aktivt engageret i patientbehandling og har dokumenteret videnskabelig erfaring. På det personlige plan er du professionel, beslutsom, tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner.
 
Neurokirurgisk Afdeling er en afdeling i Hoved-Hjerte-Centret. Ud over Neurokirurgisk Afdeling omfatter Hoved-Hjerte-Centret Neurofysiologisk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Neurokirurgisk Afdeling, Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Øjenafdelingen, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET Center, Funktionelle Lidelser, Hjertesygdomme, Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgi og Operation og Intensiv Øst.
 
Ansøger med uddannelse og/eller erfaring indenfor ledelse og administration vil blive foretrukket. Det er væsentligt, at ansøger har en mangeårig klinisk baggrund fra hospitaler af passende specialiseringsgrad og herudover gerne forskningserfaring.

I relation til de forestående opbyggende og internt samlende ledelsesmæssige udfordringer på afdelingen vil der blive lagt vægt på, at ansøger
  • har skabt resultater med sin ledelse
  • har gode kommunikative evner og kan indgå i en dialog og skabe tydelighed i de budskaber, som skal formidles i ledelsessystemet, blandt afdelingens personale og til samarbejdspartnere
  • er med til at videreudvikle en kultur, der er præget af engagement, respekt og involvering
  • er motiverende, åben og strategisk målrettet
  • er viljefast og diplomatisk
  
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, og skema til faglig bedømmelse kan hentes her. Ansættelse i stillingen er betinget af min. 5 års ansættelse som speciallæge.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Kirsten Wisborg på 5090 7215, centerchef Eva Sejersdal Knudsen på 2462 9363. Se stilling- og funktionsbeskrivelse her.

Ansøgningsfrist er den 28. maj 2017. Første ansættelsessamtale forventes afholdt den 12. juni 2017. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 26. juni 2017.
Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lisbeth Søberg Jakobsen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurokirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    9873
  • Quick-nr.
    318523
  • Indrykningsdato
    07-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Lisbeth Søberg Jakobsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurokirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    9873
  • Quick-nr.
    318523
  • Indrykningsdato
    07-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.