Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sonograf (jordemoder/sygeplejerske) til Obstetrisk Klinik - Center for Føtalmedicin og Graviditet

Juliane Marie Centret  
 
Center for Føtalmedicin og Graviditet søger en sonograf til fast stilling 30 t/u fra d. 1.8.2017. Sonografen skal være autoriseret jordemoder eller sygeplejerske og have erfaring fra føtalmedicinsk afdeling eller ultralydsklinik.  
 
Center for Føtalmedicin og Graviditet er en del af Obstetrisk Klinik, som varetager diagnostik, overvågning og behandling af højrisiko tilstande hos fostre, herunder invasive indgreb i graviditeten. Centeret består af et føtalmedicinsk ultralydsafsnit, svangreambulatorium, diabetes ambulatorium samt Center for sårbare gravide. Der modtages fostre til diagnostik og behandling fra hele landet.  
Obstetrisk Klinik skal årligt varetage ca. 5700 fødsler.  
 
Sonografens arbejdsopgaver er selvstændigt at foretage forskellige former for ultralydskanning af fostre, såsom nakkefold, misdannelses og tilvækstskanning. Sonograferne assisterer ved CVS og AC, samt deltager ved andre indgreb, eksempelvis fosterblodtransfusioner og laserbehandling.  
 
Vi er en engageret personalegruppe, som sætter pris på vores indbyrdes forskelligheder, individuelle kompetencer og interesser. De faglige diskussioner, den kollegiale feedback og supervision er med til at gøre hverdagen indholdsrig og nuanceret. Der søges en medarbejder der har lyst til at indgå i et team af kolleger med høj faglig kompetence.  
 
Personalet i Centret udgøres af sonografer, jordemødre, sygeplejersker, læger, sekretærer og social- og sundhedsassistenter, og vi arbejder på til stadighed at forbedre patientforløb og arbejdsgange.  
 
Afdelingen har et stort flow af uddannelsessøgende læger og sonografer, samt andet sundhedsfagligt personale under uddannelse. Der er ligeledes tilknyttet PhD studerende, og der vil oftest være projekter i gang i afdelingen.  
 
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Karin Hammer-Jakobsen på mail: karin.hammer-jakobsen@regionh.dk eller på tlf. 3545 8276.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist mandag d 6.6.2017 kl. 12.00.  
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24.  
 
Søg stillingen via linket.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Karin Hammer-Jakobsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205556
  • Quick-nr.
    318656
  • Indrykningsdato
    10-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Karin Hammer-Jakobsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205556
  • Quick-nr.
    318656
  • Indrykningsdato
    10-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.