Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Leder af Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

En stilling som Leder af Forskningsenheden, Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. juli 2017 eller snarest muligt.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Som leder af Forskningsenheden vil du have ansvaret for personaleledelse af ca. 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde samt funktionsområder inden for forskning, udvikling, kvalitet og innovation. Som leder af Forskningsenheden vil du desuden være aktiv forsker med fokus på forskning indenfor centerets specialer.
 
Vi ønsker en leder, der:
  • har en ph.d.-grad, gerne lektorkvalificeret
  • har en relevant sundhedsfaglig baggrund
  • har forskningserfaring indenfor elektive ortopædkirurgiske patientforløb
  • har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau
  • har ledelseserfaring, gerne fra forskningsmiljøer med interdisciplinær og tværvidenskabelig forskning
  • har en åben, motiverende og anerkendende ledelsesstil
  • kan arbejde strategisk i forhold til centerets forskningsindsats
  • kan sikre en kvalificeret forskningsindsats med både monofaglig og interdisciplinær forskning. 
Vi tilbyder:
  • Mulighed for at blive en del af et tværfagligt forskningsteam med fælles strategisk forskningsledelse
  • Mulighed for, at kombinere arbejdet med forskning og ledelse med support fra h.h.v. fundraiser, sekretær og øvrige faggrupper.
  • Mulighed for at blive en del af et positivt og inspirerende miljø omkring forskning, udvikling, kvalitet og innovation
  • En flad ledelsesstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling
 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om Center for Planlagt Kirurgi (CPK)
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillingsplan 2011-2012.
 
Centret er den første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske.
 
Det er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland.
 
Forskningsenheden blev oprettet med det formål at organisere et interdisciplinært forskningsmiljø og opnå synergi mellem forskning, kvalitet, udvikling og innovation. 
 
Den tværfaglige forskningsindsats spiller en stor og vigtig rolle i Center for Planlagt Kirurgi. Derfor har vi tilknyttet ph.d.-studerende, forskere og forskningsaktive klinikere til Forskningsenheden, som bidrager til vores mission om at optimere elektive kirurgiske patientforløb.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Forskningsenheden, Regionshospitalet Silkeborg.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Oversygeplejerske Mette Fjord Nielsen på tlf. 78 41 64 40.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse, ph.d. bevis, publikationsliste og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest
mandag den 5. juni 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 14. juni 2017.
 
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Fjord Nielsen
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    9969
  • Quick-nr.
    318779
  • Indrykningsdato
    15-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Mette Fjord Nielsen
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    9969
  • Quick-nr.
    318779
  • Indrykningsdato
    15-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.