Region Midtjylland

Børn og Unge

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Ledende overlæge ved Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt søger en visionær og innovativ ledende overlæge til Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg. 

Stillingen er ledig til besættelse efter aftale.
 
De primære opgaver er, i samarbejde med oversygeplejersken, at udvikle afdelingens faglige opgaver og afdelingens medarbejdere i den strategisk rigtige retning. Du vil samtidigt blive en del af hospitalsenhedens ledergruppe.
 
I Hospitalsenhed Midt har vi fokus på, at alle patienter diagnosticeres og behandles på et højt fagligt niveau og med patientoplevet kvalitet i højsædet. Som den lægelige leder på Børn og Unge får du en stor andel i at præge den positive udvikling.
 
Rollen som ledende overlæge
Som ledende overlæge har du, sammen med oversygeplejersken, ansvaret for afdelingens samlede ydelser og aktiviteter over for det politisk-administrative system.
 
Vi har følgende forventninger til som ledende overlæge: 
  • er uddannet speciallæge i pædiatri og besidder solidt kendskab til sundhedsvæsenet
  • har en involverende og åben ledelsesstil og formår at sætte mål og løse problemer i et dynamisk samspil med andre
  • via sine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer er visionær, innovativ og sammen med oversygeplejersken kan stå i spidsen for Børn og Unge
  • at budget og aktivitetstal overholdes
  • kan skabe resultater og bidrage til gejst og arbejdsglæde
  • kan beherske vanskelige situationer på en rolig måde
  • har en umiddelbar kommunikationsstil og kommunikerer klart og ligefremt med alle
  • har lyst og evne til at samarbejde med kliniske afdelinger og andre samarbejdspartnere 
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder. Du bør i ansøgningen forholde dig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne.
 
Ved ansættelsen vil der også blive lagt vægt på personlige egenskaber, med henblik på at afdelingsledelsen skal kunne samarbejde og at det gode samarbejde skal fungere både internt i afdelingen og eksternt.
 
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om Børn og Unge
Børn og Unge i Viborg er en af Region Midtjyllands fire pædiatriske specialafdelinger. Afdelingen har hovedfunktion indenfor de almindelige pædiatriske fagområder. Børn og Unge i Viborg har i et formaliseret samarbejde fået regionsfunktion indenfor neuropædiatri, og gastroenterologi samt højt specialiseret funktion i fødevareallergi. Børn og Unge har 33 senge. Endvidere driver afdelingen et stort for- og efterundersøgelsesambulatorium fordelt på specialområder. I 2015 var der 13.000 ambulante besøg. Børn og Unge samarbejder med andre hospitalsafdelinger i regionen, ligesom der er en tæt kontakt til regionens praktiserende læger, relevante praktiserende speciallæger, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling samt kommunerne.
 
Afdelingens speciallæger dækker alle de almindelige pædiatriske fagområder.
 
Børn og Unge har 4 afsnit:
  • Afsnit for Syge Nyfødte og Tidlig Fødte
  • Børn og Unge Akutmodtagelse
  • Børn og Unge Afsnit
  • Børn og Unge Klinik 
Afdelingen udøver endvidere speciallægebetjening indenfor eget optageområde for børn med medfødt og erhvervet handicap, indbefattende regelmæssige besøg på dag- og døgninstitutionerne for børn med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap.
 
Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt og har modtaget en pris for et særdeles lærerigt uddannelsesmiljø: Yngre pædiateres uddannelsespris i 2015.
 
Medarbejderstaben på ca. 150 ansatte er sammensat af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykologer, pædagog, socialrådgiver, klinisk diætist, serviceassistenter og lægesekretærer.
 
Afdelingens lægestab består af en ledende overlæge, 6 overlæger, 6 afdelingslæger, 6 læger i pædiatrisk hoveduddannelsesforløb, 3 introduktionslæger og 6 AP-læger.
 
Der er i august 2016 indgået aftale om modtagelse af børn og unge i Akutcenteret med virkning fra 2018. Aftalen kan findes her. 
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Regionshospitalet Viborg har fået regeringens og regionsrådets endelige tilsagn om udbygning til 1,15 mia. kr. og er allerede i gang med en byggeplan for de kommende år.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.
 
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt tlf. 7844 1003
Oversygeplejerske Maria Brinck Krog tlf. 7844 5402
 
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 14. juni 2017 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 28. juni 2017.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Michael Braüner Schmidt
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Leder, Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    10043
  • Quick-nr.
    318937
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Michael Braüner Schmidt
  • Stillingstype
    Leder & Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    10043
  • Quick-nr.
    318937
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.