Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingssygeplejerske søges til Anæstesi- og operationsklinikken

Ledelse og kvalitet i OP-sygeplejen, samt kompetente og engagerede medarbejdere – er det noget for dig?

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske på operationsgangen, der har erfaring og interesse indenfor udvikling, uddannelse og oplæring. Stillingen er på 37 t/uge og er til besættelse pr. 1. august 2017.

 

Vi er en gruppe af operationssygeplejersker (44) og SoSu-ass/sterilteknikkere (5) som samarbejder fagligt i en travl og spændende hverdag. Vi vægter faglighed, engagement og trivsel meget højt og forventer at du har interesse i den meget specialiserede OP-sygepleje som kendertegner vores klinik.

 

Afsnittet er normeret til 2 afdelingssygeplejersker, 1 assisterende afdelingssygeplejerske og 5 specialeansvarlige specialister, 2 i hvert af vore 3 specialer.

Desuden har vi en klinisk sygeplejespecialist i klinikken, som også varetager udviklingsopgaver i anæstesiafsnittet og det postoperative terapiafsnit, Rigshospitalets centrale opvågningsenhed, som er en del af klinikken.

 

Bagrunden for at vi har valgt at have to afdelingssygeplejersker er, at afdelingen er stor, men der er også en forventning om at du som leder kan deltage i klinikken som fælleskoordinator, samt vedligeholde og have gangfunktionskompetence på ét speciale.

 

De to afdelingssygeplejersker er som ledere ansvarlige for operationssygeplejen, personaleledelse, samt drift og økonomi.

Afdelingssygeplejerskerne indgår i klinikkens ledergruppe.

 

 

Vi søger en afdelingssygeplejerske, der

  • kan praktisere synlig ledelse
  • er operations-sygeplejefagligt velfunderet
  • har overblik og erfaring i prioritering af opgaver
  • kan støtte, motivere, inspirere og igangsætte
  • kan træffe hurtige og effektive beslutninger og forstår at følge disse beslutninger ”til dørs”, blandt andet ved hjælp af gennemslagskraft og samarbejdsevne

 

Hvorfor vælge os? - fordi

  • vi prioriterer faglighed, kvalitet og uddannelse trods en travl hverdag
  • vi lægger vægt på et godt tværfagligt samarbejde, samt medarbejderinddragelse og -ansvar i forbindelse med at sikre gode patientforløb og fortsat nytænkning
  • vi har meget spændende specialer
  • vi behandler patienter fra hele landet
  • vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø

 

Hvem er vi?

Vi er en del af Abdominalcentrets Anæstesi- og Operationsklinik, og vi betjener det gastroenterologiske og urologiske speciale, herunder lever- og nyretransplantationskirurgi, samt det karkirurgiske speciale. Desuden modtager vi patienter fra Rigshospitalets Traumecenter.

 

 

ANSÆTTELSESVILKÅR:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn

 

Synes du ovenstående lyder spændende:

- og har du lyst til at blive en del af vores team som afdelingssygeplejerske, er du meget velkommen til en uformel samtale og til at få tilsendt vores stillings- og kompetencebeskrivelse. Henvendelse til konstitueret oversygeplejerske Gitte Halberg, telefonnr. 3545 1002.

 

 

Ansøgningsfrist:

Send ansøgning og cv via nedenstående link senest:

Tirsdag den 6. juni 2017, kl. 12:00.

 

Ansættelsessamtaler afholdes 20.-21. juni 2017.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205696
  • Quick-nr.
    318968
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    205696
  • Quick-nr.
    318968
  • Indrykningsdato
    18-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.