Specialpsykolog med interesse for ambulante patientforløb?
Så har Psykiatrisk Center Amager pr. 1/12-2017 en ledig specialpsykologstilling i psykiatrisk ambulatorium på Gammel Kongevej, Vesterbro.
Vi består i psykiatrisk ambulatorium af tværfaglige medarbejdere - sygeplejersker, socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog, 2 overlæger og 1 uddannelseslæge. I teamet behandler vi godt 300 patienter. Vi samarbejder med OP-team og botilbudsteam, der betjener samme optageområde og har lokaler i samme hus.
I teamet arbejder vi aktivt med at fortsætte implementering af Danske Regioners patientforløbsbeskrivelser. Du skal som specialpsykolog derfor have lyst til og evner for at indgå i arbejdet med at planlægge og lede recoveryorienterede, strukturerede forløb med tæt inddragelse af patienter og pårørende.
Vi behandler i teamet patienter med et bredt spektrum af diagnoser i henhold til patientforløbsbeskrivelserne. Der vil være mulighed for at anvende særlige interesser og kompetencer i teamet. Vi samarbejder med teamets 2 speciallæger, hvoraf en overlæge har ledelsesansvar for distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej. Der er ligeledes en hoveduddannelseslæge i teamet.
Til stillingen søger vi en specialpsykolog, der har lyst til at indgå i det kliniske og forskningsmæssige arbejde inden for klinisk psykiatri. Vi tilstræber, at du som specialpsykolog ud over at have arbejdsfunktioner i almenpsykiatrien også vil kunne få tildelt arbejdsopgaver, der giver mening i forhold til særligt interesseområde. Vi forventer, at du som specialpsykolog har en bred viden som psykologisk ekspert, men også kan samarbejde med øvrige samarbejdspartnere samt fungere godt som kommunikator.
Det er en forudsætning for at søge stillingen, at du som specialpsykolog vil gå aktivt ind i forbedringsarbejdet, da det er en del af kulturen på centeret. Der er god mulighed for kollegialt samvær og undervisning med de læge- og specialpsykologkollegaer, der arbejder på Digevej og den øvrige ambulante psykiatri på Hans Bogbinders Allé.
De kliniske opgaver består i:
• Indledende vurderinger og opfølgende samtaler
• Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
• Deltage i undervisning og vejledning af kolleger, SPU’ere og YL
Øvrige opgaver:
• Tværfaglig supervision
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er 37 timer ugentligt og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef René Sjælland på rene.sjaelland@regionh.dk, telefon 21729501, overlæge Bertil Steen Hansen, bertil.steen.hansen@regionh.dk eller funktionssygeplejerske Pia Kjær, pia.majbritt.kjaer@regionh.dk
Ansøgningsfrist: Mandag 12. juni 2017.
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her
Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk.
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.
Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.