Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Social og sundhedsassistent søges til Sensomotorisk Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

En stilling som social og sundhedsassistenter til 1 års vikariat, ved Hospitalsenhed Midt, Sensomotorisk Klinik, Afsnit H1, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse pr. 1. august 2017 eller efter aftale.

Stillingen er på 32 timer pr. uge, med blandede vagter og med arbejde ca. hver 3. weekend.
 
Om stillingen:
Social og sundhedsassistent til højt specialiseret neurorehabilitering,
 
Vi søger en social- og sundsassistent, gerne med erfaring fra neurorehabilitering, men det er ikke en forudsætning.  Af personlige kompetencer vægter vi først og fremmest gode samarbejdskompetencer, rummelighed og tålmodighed over for patient og pårørende opgaven, humor, fleksibilitet og et godt overblik. Du skal have et stærkt fundament indenfor kommunikation og dokumentation. Der vil være introduktion til opgaven, både i afsnittet og i vores uddannelsesafdeling.
 
Vi tilbyder
  • Introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
  • Introduktion og oplæring i afsnittet
  • Et meget engageret personale med højt fagligt niveau
  • Et godt og støttende kollegialt miljø
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om opgaven
Regionshospitalet Hammel /Skive Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark. Vi har knap 130 behandlingspladser og er ca. 700 ansatte. Foruden behandlingspladserne rummer Hammel Neurocenter forskningsafdeling, udviklingsafdeling og uddannelsesafdeling.
 
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.
 
Patienternes rehabilitering varetages af tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Teamene suppleres af læge, logopæd, socialrådgiver og neuropsykolog.
 
I Sensomotorisk klinik modtager vi patienter til specialiseret neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade især er præget af svære føle- og sanseforstyrrelser, kognitive problematikker, dystoniske tilstande, pareser, afasi, neglekt, bevidsthedsforstyrrelser og synkeproblemer. De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleord.
Social og Sundhedsassistenter er en vigtig aktør i planlægningen af patientens rehabiliteringsforløb og i praksis betyder det deltagelse i den tværfaglige udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer mv. Alt sammen områder, som man gradvist introduceres til. 
 
Om afsnit H1
Afsnit H1 har 8 patienter. Arbejdet omkring patienterne er organiseret i 2 grupper med 4 teams i hver. De 4 teams arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens neurorehabilitering. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af stort engagement, dygtige medarbejdere og meget velfungerende samarbejde. Vi er et afsnit hvor vi vægter at patienten er i fokus og hvor der er mulighed for løbende at udvikle sine kompetencer. 
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler i Midt danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Afdelingssygeplejerske Ann Christin Møberg tlf. 7841 9200.
Specialeansvarlig sygeplejerske Lisbet Fog   tlf. 7841 9203
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest d.15.6.2017

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 25


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Ann Christin Møberg
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    10079
  • Quick-nr.
    319047
  • Indrykningsdato
    22-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Ann Christin Møberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2017
  • Regionens jobnr.
    10079
  • Quick-nr.
    319047
  • Indrykningsdato
    22-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.