Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Social- og sundhedsassistent i 1½ års vikariat til intern medicinsk sengeafsnit M33 i Glostrup

Dygtig social- og sundhedsassistent gerne med lungemedicinsk og endokrinologisk erfaring søges til vikariat med tiltrædelse snarest muligt. 
 
Vi er et spændende og travlt medicinsk sengeafsnit. Vi varetager behandlingen af patienter med KOL og diabetes samt andre intern medicinske sygdomme. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter, pårørende og primær sektor. 
Afsnittet er normeret til 20 senge, vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 2-5 dage. 
 
Du skal trives med, at tingene til tider kan gå stærkt, og du skal kunne lide at arbejde i et til tider travlt men spændende miljø, hvor du ofte har mange bolde i luften. 
 
Vores personalegruppe 
Vores dygtige assistentgruppe er alle erfarne social- og sundhedsassistenter med en meget stor faglighed og en stor passion for de medicinske patienter. De har alle været her i mange år og har deraf oparbejdet mange udvidede kompetencer. 
 
Afsnittets sygeplejersker, er både novicer og erfarne sygeplejersker, fælles er et ønske om et godt patientforløb for den medicinske patient. 
 
Afsnittet uddanner sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, og har et velfungerende studiemiljø, med et engageret vejlederteam, som du også har mulighed for at blive en del af. 
 
Vores ønsker til en kommende kollega 
Vi værdsætter at yde sygepleje på et højt fagligt niveau og derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i en afdeling, hvor vi i fællesskab kan løfte denne opgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde, som vi værner om. Derfor er det vigtigt for os med en respektfuld og imødekommende omgangsform, fleksibilitet og vilje til udvikling og ikke mindst en god portion humor 
 
Vi forventer, at du kan svare ja til, at du 
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent gerne med erfaring fra tidligere hospitalsansættelse. 
  • Kan yde sygepleje på et højt niveau og er i stand til at yde omsorg til den medicinske patient og dennes pårørende. 
  • Kan bevare overblikket og er i stand til at prioritere dine opgaver – også når det går stærkt og der skal holdes mange bolde i luften. 
  • Søger sparring når du har behov for det. 
  • Bidrager med en positiv og initiativrig tilgang til sygeplejen og dens udvikling. 
  • Prioriterer det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø. 
  • Er indstillet på at arbejde hver 2 weekend i lige uge, og at du kan deltage i dækning af både dag og nattevagter. 
  • Kan tiltræde med kort varsel. 
Din opgave som social- og sundhedsassistent hos os 
Pleje- og omsorgsopgaver indgår som en naturlig del af social- og sundhedsassistentens arbejdsområde på afsnittet. Desuden indgår opgaver som fx:
  • Pasning af PVK, ophængning af basisvæsker i samarbejde med sygeplejersken. 
  • Anlæggelse af PVK, ernæringssonde, A-punktur mm. 
  • Screeninger: Ernæring, tryksår, fald mm. 
  • EWS, ortostatisk BT og andre observationer. 
  • Deltagelse i udskrivningskonferencer med kommune og pårørende. 
  • Vejlederrolle for social- & sundhedsassistent elever.

På grund af de komplekse patientforløb har social- og sundhedsassistenter hos os ikke selvstændige kompetence omkring stuegang og medicin. Til gengæld er der mange andre opgaver som social- og sundhedsassistenten kan varetage selvstændigt efter oplæring. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets sygeplejersker. 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er et vikariat indtil videre frem til 31/12-2018, med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Stillingen er på 32 timer/ugen, og vagterne vil består af dag- og nattevagter. Nattevagterne vil ligge i lige uge. Weekendvagt hver 2. weekend i lige uge.
Ansættelse hurtigst muligt. 
 
Medicinsk afdeling har siden 1. januar 2015, været en del af Amager og Hvidovre Hospital, men er beliggende på Rigshospitalet – Glostrup. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ønsker mere information om vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Sanne Kristensen 38 63 27 20.  
 
Ansøgningsfrist 30/5, samtaler afholdes løbende. 
 
Ansøgning og cv sendes via linket her på siden. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
Kærlig hilsen M33 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Sanne Løjstrup Kristensen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    205737
  • Quick-nr.
    319067
  • Indrykningsdato
    22-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Sanne Løjstrup Kristensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2017
  • Regionens jobnr.
    205737
  • Quick-nr.
    319067
  • Indrykningsdato
    22-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.