Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Jordemødre til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg

Følgende stillinger som jordemødre, ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg er ledige til besættelse:
 
1-2 vikariater på 32-37 timer pr uge er ledigt snarest og frem til 31. august 2018.

For begge stillinger er gældende, at det er kombinationsfunktioner, som alle rummer fødegangsvagter, men også andre funktioner som jordemoderkonsultation, barselshotelvagt og akut graviditetstilsyn.
 
Har du lyst til et fleksibelt arbejdsliv i gode fysiske rammer sammen med en gruppe dynamiske og engagerede kollegaer, som brænder for at skabe et godt fødested med gode fødsler og sammenhængende forløb for familierne? Så har du muligheden nu.
 
Om afdelingen/stillingen

Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2200 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Heraf varetages ca. 1000 fødsler i 6 kendte jordemoderordninger.
Det er vigtigt for os, at familierne oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.
På Regionshospitalet Viborg varetages alle fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.
 
Som jordemoder i Hospitalsenhed Midt har du mulighed for et varieret arbejdsliv. Der er jordemødre i mange funktioner, f.eks. på barselshotel og -klinik, akut graviditetsklinik, fødeafsnit og jordemoderkonsultation, herunder specialkonsultation, Kendt Jordemoderordning, forældreforberedelse m.v.
Alle afsnit arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med fokus på at bruges de fælles ressourcer på bedste måde til gavn for familierne.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet og vi er interesserede i at inddrage alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested.
Nøgleord er høj faglig standard, selvstændighed, ansvar, fleksibilitet og sammenhæng og koordinering i den information, pleje og behandling der gives.
Der er et godt tværfagligt samarbejde med afdelingens andre faggrupper.
 
Personprofil
Vi forventer at du:
  • er fagligt dygtig og engageret
  • evner nærvær med parrene og formår at styrke og støtte dem med udgangspunkt i deres situation
  • evner at arbejde selvstændigt
  • kender og respekterer dit kompetenceområde
  • har teamspirit og bidrager positivt til et godt og konstruktivt arbejdsklima
  • er stabil og fleksibel
  • er positiv og imødekommende med et godt humør
  • er omstillingsparat og bidrager til forsat udvikling af afsnittet
  • har mod på og lyst til at prøve nye udfordringer og være med til at præge udviklingen af svangreomsorgen
Stillingsbeskrivelse på basisjordemoder kan hentes her.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.
 
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenhed Midt ved at kontakte
Vicechefjordemoder Lisbeth Jensen, tlf.: 20 57 86 55
Eller Vicechefjordemoder Anne Rosenbæk, tlf: 78445706
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest søndag den 28. maj  2017.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag d. 30. maj  2017.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Madsen Jensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    10100
  • Quick-nr.
    319106
  • Indrykningsdato
    23-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Madsen Jensen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2017
  • Regionens jobnr.
    10100
  • Quick-nr.
    319106
  • Indrykningsdato
    23-05-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.