Radiograf med klinisk vejleder funktion til radiologisk afsnit, Radiologisk Afdeling, Næstved Sygehus
Radiologisk Afdeling søger en radiograf med klinisk vejleder funktion fra 01.08.17 eller efter aftale.
Vi søger ny klinisk vejleder, da vi har valgt at videreudvikle den uddannelsesmæssige funktion omkring radiografstuderende.
Stillingen er vagtfri på 37 timer, fordelt således at der hver uge dedikeres ca. to dage til vejledning/undervisning af studerende, de resterende tre dage foregår som basisradiograf med rotation mellem konventionelt/CT og evt. MR.
Den dedikerede tid med de studerende omhandler vejledning/opfølgning af de studerendes portfolio afleveringer, workshops, pædagogiske øvelser, forudsætningssamtaler, FUE, eksaminationer etc. alt i samarbejde med de 2 øvrige kliniske vejledere og den klinisk uddannelsesansvarlige afdelingsradiograf.
Afdelingen udfører ca. 90.000 undersøgelser årligt fordelt på konventionel radiologi, gennemlysning, ultralyd med og uden intervention, 64 og 256 multislice CT-scannere (Phillips), tre MR-skannere (1,5 Tesla – Siemens), hvoraf de to forefindes på det radiologiske afsnit, den tredje er placeret i stråleterapien. Der foreligger en samarbejdsaftale med Onkologisk afdeling vedrørerede stråleterapiplanlægning.
Der er Drop-in for udvalgte ultralyds- og konventionelle røntgenundersøgelser fra praksis og husets ambulatorier. Desuden foretages der ca. 3.000 undersøgelser i Radiologisk afdeling i Stege.
Afdelingen er digitaliseret med integreret GE Ris/Pacs system i juni 2006.
Vi arbejder i overensstemmelse med sygehusets Styringsparadigme – organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og patientoplevet kvalitet.
Årligt er afdelingen uddannelsessted for ca. 25 radiografstuderende.
Vi kan tilbyde
- En afdeling i konstant udvikling
- Faglig kvalitet
- Gode kollegaer og tværfagligt samarbejde
- LEAN tavlemøde/plejepersonalemøde
- Undervisning hver onsdag
- Tæt samarbejde med afsnitsledelsen
- Socialkapital i fokus
Vi ønsker en radiograf med
- Højt fagligt engagement
- Høj faglig viden indenfor konventionel radiologi ligeledes CT og/eller MR samt de bløde værdier
- Stor lyst til at arbejde med studerende
- Gode samarbejdsevner
- Lyst og evne til at arbejde selvstændigt med forskelligartede opgaver
- Positiv indstilling til fleksibilitet
- Handlekraft og evne til at tackle udfordrende situationer
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61 A, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Peter Butty - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2017 - Regionens jobnr.
001351 - Quick-nr.
319672 - Indrykningsdato
07-06-2017 -
Ansøgningsfrist
03-07-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×