Bioanalytiker i vikariat til Patologi i Slagelse, Sjællands Universitetshospital
Vi tilbyder et vikariat på 37 timer pr. uge fra 01.09.17 eller efter aftale til 31.12.17.
Har du erfaring inden for patologispecialet, primært med praktisk laboratoriearbejde inden for det histologiske område, og har du lyst til at være en del af vores store samlede afdeling for patologi på Sjællands Universitetshospital, er stillingen måske noget for dig.
Vi søger en kollega, der foruden et stort fagligt engagement også lægger vægt på at arbejde kvalitetsbevidst, vil være en god kollega, en der vil bidrage positivt til afdelingens arbejdsmiljø.
Som vores nye kollega skal du være initiativrig, selvstændig, ansvarsfuld, fleksibel og serviceorienteret. Du skal have gode samarbejdsevner og et godt humør.
Vi ønsker en kollega der
- Er uddannet bioanalytiker
- Gerne med erfaring i laboratoriearbejde inden for det histologiske laboratorium
- Arbejder kvalitetsbevidst
- Er fleksibel og serviceorienteret
- Er mødestabil
- Besidder godt humør og gå-på-mod
Dine opgaver kunne være
- Simpel udskæring
- Indstøbning af paraffinblokke
- Histokemiske farvninger – maskinelt og manuelt
- Klarmelding og aflevering af præparater til lægerne
- Div. Laboratorieopgaver som blokarkivering, etikettepåsætning, skift af vævspræpareringsmaskine, reagensfremstilling samt vareudpakning og forsendelse
Der er mulighed for andre funktioner alt efter kompetencer.
Vi tilbyder
Et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling. Vi har stor grad af medindflydelse, og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi prioriterer udvikling højt og i 2017 deltager afdelingen med fire præsentationer fra bioanalytikergruppen på internationale kongresser.
Derudover deltager afdelingen i både interne og eksterne forskningssamarbejder, og har en moderne apparaturpark, der løbende udvides/fornyes.
Du får mulighed for at være med til at præge vores store samlede afdeling, der forventes fysisk at samles i Køge i 2022.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har afsnit placeret i Roskilde-, Næstved- og Slagelse. Den samlede afdeling betjener således alle regionens sygehuse/hospitaler samt praksissektoren og regionens privathospitaler.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en ledende bioanalytiker og/eller en overlæge. Patologiafdelingen ca. 170 ansatte, heraf ca. 95 bioanalytikere.
'Et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling. Vi har stor grad af medindflydelse, og et godt psykisk arbejdsmiljø.
På afsnittet i Slagelse, hvor det ledige vikariat er, ser medarbejderprofilen således ud:
En ledende bioanalytiker, 20 bioanalytikere heraf en bioanalytikerunderviser samt en række superbrugere med fagligt ledelsesansvar. Laboratoriet er opdelt i fem områder med hver sin faglige superbruger: Visitering/simpel udskæring, vævspræparering, mammahåndtering, histologi – indstøbning/skæring/histokemi, immunhistokemi og TMA - molekylær (en lille del). Herudover har vi screening af cervixcytologi samt en lille del praktisk arbejde i cytologilaboratoriet. Vi er ikke team opdelt, men alle arbejder ikke i alle områder. Udskæring er hovedsageligt simpel udskæring. Personalemæssigt refereres til den ledende bioanalytiker. Vi varetager hovedsageligt analyser inden for organerne: Mave-tarm, bryst og hud. Afdelingen modtager prøver fra alle sygehusene/hospitalerne i Region Sjælland, samt fra praksissektoren.
Afdelingen deltager aktivt i bioanalytikeruddannelsen, lægesekretæruddannelsen og speciallægeuddannelsen.
Vi forventer at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022. Ved indflytning i Køge udvides laboratoriets åbningstid til kl. ca. 20/21 på hverdage.
Kontaktoplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:
Ledende bioanalytiker Helle Kayser Nielsen, 29 25 91 96 eller vores TR Kirstine Brøns Petersen og Karen Inge Nielsen, 58 55 94 33
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Helle Nielsen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
001440 - Quick-nr.
320140 - Indrykningsdato
20-06-2017 -
Ansøgningsfrist
09-07-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×