Grønlands Sundhedsvæsen

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk søger en sygeplejerske der har lyst til at udvikle sig fagligt!

Der er tale om et udfordrende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.

Du kan læse mere om ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du blandt andet også kan læse om organisationen, og du kan møde nogle af dine fremtidige kolleger.

 

Vi søger sygeplejerske med:

  • Bred erfaring indenfor sygepleje
  • Engagement og visioner om udvikling
  • Gode samarbejdsevner og fleksibilitet
  • Lyst til at være med til at uddanne sygeplejestuderende og andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion
  • Mange forskellige og spændende udfordringer
  • En afdeling i udvikling
  • Engagerede kollegaer, der har lyst til at prøve nyt

 

Dronning Ingrids Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq. De øvrige sundhedscentre i regionen ligger i byerne Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Paamiut.

 

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk varetager den primære sundhedstjeneste for byen, herunder også distriktets to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, med et samlet indbyggertal på ca. 17.000.

 

Dronning Ingrids Sundhedscenter er et moderne sundhedscenter, som rummer læge- og sygeplejekonsultationer, skadestue, livsstilsambulatorium, audiologifunktion samt sundheds- og hjemmesygepleje.

 

En stilling som sygeplejerske ved Dronnings Ingrids Sundhedscenter/ Skadestuen i Nuuk er ledig til besættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale. Vikariat på 6 måneder kan også være på tale.

 

LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Peqqissaasut Kattuffiat for sygeplejersker i Grønland. Find din overenskomst her http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster


Til fastansatte sygeplejersker ydes et rekrutterings- og fastholdelsestillæg. Tillæggets størrelse afhænger af ancienniteten som sygeplejerske.
 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes den ansatte til - og fratrædelsesrejse.

 

Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.

Arbejdsgiver indbetaler hver måned til en feriefond, fra hvilken fastansatte efter to års ansættelse kan søge støtte til ferierejse for sig selv og familien.


Der vil til stillingen kunne anvises bolig, som der betales for efter gældende regler. Spørgsmål vedrørende boligen bedes stilet til arbejdsstedet.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på: http://nun.gl/index.php?id=21

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af autorisation og andre relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. Relevante bilag kan hentes direkte herfra http://www.gjob.gl/Om-HR/Ansaettelse

 

Ansøgningsfrist: 11.juli 2017

 

KONTAKT
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til koordinerende afdelingssygeplejerske Apollonie Møller tlf. +299 34 47 09 samt e-mail: APMO@PEQQIK.GL eller ledende region sygeplejerske Inuuti Fleischer INF@PEQQIK.GL  

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til Personaleadministrationen Inga Olsen tlf. +299 34 46 86 samt e-mail: INGO@PEQQIK.GL
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 01. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Apollonie Møller
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    320265
  • Indrykningsdato
    23-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Apollonie Møller
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    320265
  • Indrykningsdato
    23-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-07-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.