Region Midtjylland

Regionshospitalet Horsens

Sundvej 30, 8700 Horsens

Fast stilling som lægesekretær.

Billeddiagnostisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens.
 
Billeddiagnostisk afdeling har en fast stilling som lægesekretær på 37 timer pr. uge ledig med ansættelse 1. september eller efter aftale.
Arbejdstiden er fordelt i tidsrummet 7.15 – 15.30 på alle hverdage.
 
Afdelingen er inddelt i specialer: Røntgen, Ultralyd, CT og MR, hvor man som lægesekretær er ansvarlig for et speciale, men kan varetage de andre ved fravær eller ferie.
Afdelingsradiografen er sekretærgruppens daglige leder. Vi har fokus på opgaveløsningen samt at udnytte det tværfaglige samarbejde optimalt.
Vores afdeling er højteknologisk og fuldt digitaliseret.
 
Sekretariatet består af 4 lægesekretærer og 1 sundhedsservicesekretær, der tilsammen betjener sekretariatet og receptionen.
Der er et tæt samarbejde med vores læger, sygeplejersker, SSA'er, radiografer samt vores eksterne samarbejdspartnere, ligesom der er stor kontakt til vores patienter.
 
Arbejdsdagen er præget af et godt samarbejde med dygtige kolleger, god omgangstone og med ansvar for opgaven. 
Vi kan tilbyde mange forskelligartede opgaver i et godt tværfagligt miljø. IT-systemet RIS (RøntgenInformationsSystem) danner rammen om alle undersøgelser, beskrivelser og bookinger, og er et meget brugervenligt system. RIS er integreret med MidtEPJ.
 
Vi ønsker os en kollega, der er uddannet lægesekretær, som er i besiddelse af engagement og godt humør, som udfører opgaverne med ansvarlighed og er serviceminded.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde 
De primære opgaver er booking og indkaldelse af patienter, koordinering af supplerende undersøgelser internt og eksternt, telefonbetjening samt modtagelse af patienter i receptionen.

Vi forventer at du
  • Er uddannet lægesekretær og er faglig kompetent
  • Har flair og lyst til IT
  • Har situationsfornemmelse
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt og håndtere afbrydelser med smil på læben
  • Er aktiv medspiller i udvikling og interesseret i nye opgaver
  • Ser dig selv som en del af et team med fokus rettet mod optimal service
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsradiograf Louise Duedahl på tlf. 78425852 eller 51643489. 

Ansøgning
Hvis du har lyst til at være en del af vores team, hører vi meget gerne fra dig snarest.
 
Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 34.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Louise Duedahl
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10429
  • Quick-nr.
    320405
  • Indrykningsdato
    28-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Louise Duedahl
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10429
  • Quick-nr.
    320405
  • Indrykningsdato
    28-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.