Overlæge til det anæstesiologiske og intensivmedicinske område, Regionshospital Nordjylland, Thisted
Regionshospital Nordjylland, Fællesklinik i Thisted søger en overlæge med vagtforpligtigelse for det anæstesiologiske og intensivmedicinske område
En stilling som overlæge for anæstesiologi, intensivmedicin og smertemedicin ved Regionshospital Nordjylland Fællesklinik Thisted ønskes besat 1. september 2017 eller efter aftale.
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i anæstesiologi med bred klinisk erfaring og interesse i undervisning og projektarbejde indenfor faget.
Afsnitsprofil
Fællesklinik Thisted har hele den nordvestlige del af Region Nordjylland som optageområde (knap 90.000 Borgere).
Ledelsen foregår dialogbaseret i et ledelsessystem med de respektive afsnitsledere i Anæstesiafsnittet, Intensivafsnittet og Akutmodtagelsen.
Anæstesi- og Intensivafsnittet er lægefagligt normeret med:
1 ledende overlæge
4 speciallæger i overlægestilling
5 speciallæger i afdelingslægestilling
Fællesklinik Thisted består bl.a. af:
Anæstesiafsnittet som servicere tre operationsstuer i det centrale operationsafsnit samt to operationsstuer i Center for Planlagt Kirurgi (sammedagskirurgi).
Vi er ansvarlige for modtagelse, akutterapi og transport af akutte patienter. Afsnittet registrerer i DAD 4 (Dansk Anæstesidatabase 4). Der er tæt samarbejde med regionens sygehuse og fælles voksen- og børnetransport af kritisk syge patienter.
Elektive anæstesiologiske tilsyn foregår centralt i et anæstesiambulatorium. Vi er i proces med at etablere tværfagligt smerteteam.
Anæstesi- og Intensivafsnittet har uddannelsesfunktion for intensivsygeplejersker, anæstesisygeplejersker og Falckreddere under praktik.
Intensivafdelingen består af 4 intensive- og 2 intermediære senge. Afsnittet arbejder sammen med intensivkoordinationen i Aalborg. Afsnittet registrerer i DID via KOORINT (Dansk Intensivdatabase).
Opvågningsafsnittet har syv pladser, alle udstyret med tidssvarende overvågningsudstyr.
Dine opgaver
Du deltager i vagtdækningen i tilstedeværelsesvagt (syv-skiftet vagt).
Du skal medvirke aktivt som underviser af yngre læger og sygeplejersker, ligesom undervisning af studerende må påregnes.
Du skal deltage aktivt i afsnittets udviklings- og kvalitetsarbejde.
Din profil
- du er speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer på det intensiv medicinske område
- du er engageret i og indstillet på at videreuddanne dig
- du er interesseret i uddannelse og undervisning af yngre læger
- du ønsker at profilere afsnittet og bidrager til samarbejdet på Regionshospital Nordjylland og med øvrige samarbejdspartnere
- ærlighed, høj faglighed, engagement og fleksibilitet beskriver dig som person
- du evner et godt og udbytterigt samarbejde mono- og tværfagligt og viser stor respekt for den enkelte
Vi tilbyder - et internationalt lægeteam med høj faglighed
- et godt arbejdsklima
- en fleksibel og familievenlig vagtplanlægning
Grundplanen og din fremtidige karriereplan udformes efter individuelle ønsker, så du har indflydelse på dit arbejdsliv. 10 dage om året kan du deltage i kurser eller kongresser. Der stilles kontor til rådighed.
Løn og ansættelsesvilkår
- er i henhold til overenskomst for overlæger, der er indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Krav til ansøgning
Ansøgningen skal udfyldes i henhold til de 7 lægeroller, og der vil blive indhentet referencer.
Nærmere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse
til ledende overlæge Hansjörg Selter, tlf. 40619125 eller cheflæge Flemming Knudsen, tlf. 40403383
_________________________________________________________________________
Vi er et hospital med pionerånd og store ambitioner. Blandt andet deltager vi i rollen som frontløber i nationale udviklingsprojekter og har opnået resultater i projektet ”Patientsikkert Sygehus” på højt internationalt niveau – gennem et tæt samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Vi arbejder målrettet med at opbygge en forskningsorganisation i henhold til den nordjyske regionale forskningsstrategi – og udvikler i det hele taget vores kliniske praksis i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital og Center for Klinisk Forskning i Hjørring.
Regionshospital Nordjylland beskæftiger cirka 2.375 medarbejdere, har et budget på cirka 1.500 mio.kr og cirka 300.000 patientkontakter pr. år.
Kvalitet, trivsel og arbejdsmiljø samt frihed under ansvar er vores kerneværdier.
Du kan læse mere om Regionshospital Nordjylland, Fællesklinik på: http://www.rhnordjylland.rn.dk/
En god beliggenhed med tilbud i fritiden
Den primære del af Regionshospital Nordjylland, Thisted ligger i Thisted Kommune, som er Danmarks førende klimakommune, hvor næsten 100 % af elforbruget stammer fra vedvarende energikilder.
Hospitalet er beliggende i naturskønne omgivelser i Thy og på Mors, som har noget af Danmarks smukkeste, mest varierede og unikke natur.
I Thy er der store muligheder for at opleve naturen i blandt andet Danmarks første nationalpark - Nationalpark Thy.
Herudover er der i og omkring Thisted et særdeles rigt forenings- og kulturliv med blandt andet et utal af idrætsforeninger på både motionist- og topplan, golfbaner, kunst, kultur og teaterforeninger, museer og et bredt spekter af musik- og kulturarrangementer.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Flemming Knudsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
3489 - Quick-nr.
320420 - Indrykningsdato
28-06-2017 -
Ansøgningsfrist
14-08-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×