Region Hovedstaden

Sankt Lukas Hospice

Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup

Sygeplejerske søges til Lukashuset Børne- og ungehospice

Danmarks første børne-ungehospice Lukashuset, som er i konstant udvikling, søger en sygeplejerske, der brænder for arbejdet med palliation til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme.

Stillingen er på 28-32 timer/uge i skiftende vagter. Weekendvagt hver 3. weekend i 12 timers vagter. God mulighed for at få indflydelse på vagtplanen. 

Lukashuset modtager børn i alderen 0 -18 + fra hele landet og har fire familieenheder, hvor hele familien indlægges til aflastning og specialiseret palliativ behandling og pleje. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til måneder. Dette stiller krav til sygeplejerskerne, som skal kunne skabe og rumme både korte og længerevarende relationer med barnet og familierne med afsæt i familiecentreret sygepleje.  

Vi tilbyder en specialiseret tværfaglig indsats med fokus på symptomlindring af fysisk, psykisk, social, åndelig og eksistentiel karakter. Fx farmakologisk og nonfarmakologisk lindring af smerter, kramper, angst, åndenød, mavetarmproblemer og kvalme. Vi yder kompleks sygepleje til børn i respirationsunderstøttende behandling. Aflastende og støttende indsatser målrettet søskende, forældre og andre pårørende. Særlige indsatser ved livsafslutning og efter døden. 

Målet er at fremme fysisk og psykisk velbefindende med fokus på livskvalitet ved at aflaste forældrene i den daglige pleje og ved at lindre, fx ved lejring, afspænding, massage, oplevelse af vægtløshed i vand og andre sansestimulerende lindringsformer.

Opholdet i Lukashuset skal styrke den enkelte familie til at overkomme hverdagen med et livstruet sygt barn. Indsatserne målrettes det syge barn, men i høj grad også søskende og forældre. Disse indsatser består blandt andet af familiestøttende hverdagsaktiviteter, familiestøttende og rådgivende samtaler, netværksstøttende indsatser og undervisning.

Vi søger en sygeplejerske som: 

  • har erfaring, gerne indenfor pædiatri, palliation eller sundhedspleje
  • er interesseret i at arbejde med livstruede syge børn og unge, samt deres familier, med afsæt i familiecentreret sygepleje 
  • trives i en omskiftelig hverdag med både kronisk og akut syge børn i korte og lange indlæggelsesforløb
  • kan lide at tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • har høj faglighed og professionalisme og evner at omsætte teori i praksis, også i pressede situationer
  • tager ansvar for, og bidrager aktivt til, den faglige udvikling, da Lukashuset er nyt både når det gælder rammer og indhold
  • er god til at bevare overblikket og håndtere uforudsete situationer
  • er engageret og ansvarsbevidst samt vil være med til at styrke et godt samarbejde mono-og tværfagligt og tværsektorielt
  • er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og har gode samarbejdsevner.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende hverdag på et højt specialiseret hospice, hvor børnene og deres familier er i centrum
  • godt fælleskab og bred erfaring
  • rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et afsnit med både korte og lange indlæggelsesforløb 
  • helhedsorienteret sygepleje til børn, unge og deres familier
  • tværfagligt samarbejde internt og med hospitaler, kommuner og andre institutioner 
  • stor mulighed for at sætte dit præg på arbejdet  
  • udviklingsarbejde indenfor interesseområder i tæt samarbejde med teamet 
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på arbejdsglæde og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, hvor det faglige fælleskab vægtes højt

 

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Nanette Quistorff på tlf. 24902491, naqu@sanktlukas.dk, eller hospicechef Thomas Feveile 39455396

Se også www.sanktlukas.dk

Send din ansøgning vedlagt CV til naqu@sanktlukas.dk senest d. 22. februar 2019 kl.8.00. Samtaler afholdes 26. februar.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner.

Vi indhenter børneattest på alle medarbejdere 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital & Herlev og Gentofte hospital & Hvidovre Hospital & Nordsjællands Hospital & Sankt Lukas Hospice
  • Kontaktperson
    Thomas Feveile
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Quick-nr.
    320486
  • Indrykningsdato
    01-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital & Herlev og Gentofte hospital & Hvidovre Hospital & Nordsjællands Hospital & Sankt Lukas Hospice
  • Adresse
    Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Thomas Feveile
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Quick-nr.
    320486
  • Indrykningsdato
    01-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.