Region Midtjylland

Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Professorsekretær/forskningsadministrator

Vores sekretær har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en medarbejder til varetagelse af diverse sekretær- og administrationsopgaver i relation til forskning og undervisning.

Lever-Mave-Tarmsygdomme er en medicinsk afdeling for almindelige og specielle sygdomme i disse organer. Der er en udbredt forskningsaktivitet i patienternes kliniske forløb. Forskningen ledes af lærestolsprofessoren og to kliniske professorer. Der er otte lektorer/forskningsaktive overlæger, aktuelt ti ph.d.-studerende og tre forskningsårsstuderende, tre bioanalytikere samt et stort antal tilknyttede forsk­ere. Afdelingen flytter til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i nye lokaler i Skejby i oktober 2017.

Vi søger en fleksibel, imødekommende og serviceminded person, som arbejder struktureret og har overblik og sans for detaljen. Du er selvstændig, initiativrig og ser muligheder frem for begræns­nin­ger. Du kan selv prioritere og koordinere dine opgaver, og du er faglig stolt og kan lide en udfordren­de hverdag.  Du er en vigtig brik i at få det daglige arbejde i forskningsadministrationen og studenterundervisningen til at fungere, og du tager et aktivt medansvar for afdelingens liv og arbejdsglæde. Forskningsadministra­tionen består desuden af en deltidsbogholder, der varetager forskningsøkonomi og personale­administration.

Dine opgaver er blandt andet
  • at fungere som personlig assistent (PA) for lærestolsprofessoren (bl.a. rejseplanlægning, kalenderstyring, forberedelse af mødemateriale/præsentationer samt skriftlig og mundtlig kontakt med interessenter internt, nationalt og internationalt
  • sekretærbistand til de to kliniske professorer
  • mødeplanlægning (tilrettelæggelse af møder, kurser, ph.d.-forsvar, symposier og andre relevante møder/arrangementer, herunder programlægning, lokalebooking, forplejning, rejser, hotelbooking og øvrige praktiske opgaver)
  • koordinering og praktisk forberedelse af medicinstuderendes klinikophold i samarbejde med lektorerne. Vi lægger stor vægt på at give vores medicinstuderende gode og lærerige oplevelser på afdelingen. Du får en vigtig rolle som koordinator og kontaktperson for de studerende og universitetet. Opgaver bl.a.: planlægning af ophold/undervisning, introduk­tion, klargøring af eksamensmateriale
  • planlægning og praktisk assistance i forbindelse med klinikophold for udenlandske stude­rende i samarbejde med lektorerne
  • opdatering af universitetets forskningshjemmeside og diverse forskningsrelaterede informationer
  • inddatering og godkendelse af forskningspublikationer i PURE for professorerne og i samarbejde med øvrige forskere
  • superbruger i IT-systemer både på AUH og AU
  • diverse administrative opgaver, bl.a. håndtering af kontrakter, udarbejdelse af forskningsstatistikker til diverse formål, indkøb og øvrige ad hoc opgaver
  • backup for bogholder ved korterevarende fravær

Vi forestiller os, at du
  • har erfaring fra en lignende administrativ stilling. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtigst, men du har dokumenterbare mundtlige og skriftlige engelskkundskaber på forretningsniveau
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og udpræget serviceorienteret.  
  • kan bevare overblik, humor og venlighed i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • er fagligt kompetent og god til at strukturere opgaver og tid og følger dine opgaver helt til dørs
  • er god til planlægning, styring og koordinering med blik for både detaljen og helheden
  • er ansvarsfuld, selvstændig og robust
  • er proaktiv, initiativrig og selvstændig
  • trives med uforudsigelighed og til tider korte tidsfrister
  • har stærke og alsidige IT-kompetencer med interesse og flair for nye systemer. Kendskab til systemerne på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder
  • afvekslende opgaver i tæt samarbejde med professorer, lektorer og forskere
  • indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag i respekt for opgaveløsningen
  • et attraktivt job i en afdeling med fokus på tillid, åbenhed og dialog
  • et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med et højt fagligt niveau
  • et behageligt og uformelt arbejdsklima
Stillingen er gennemsnitligt 37 timer/uge. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 24. august 2017.

Flere oplysninger om stilingen kan fås hos forskningsadministrator Marianne Vonsild på 7846 3892 (til 19. juli 2017) eller på vonsild@clin.au.dk  - og hos lærestolsprofessor Hendrik Vilstrup 7846 3891 (til 21. juli 2017) eller på vilstrup@clin.au.dk.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marianne Vonsild
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10472
  • Quick-nr.
    320495
  • Indrykningsdato
    29-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Marianne Vonsild
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10472
  • Quick-nr.
    320495
  • Indrykningsdato
    29-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.