Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

Er du uddannet lægesekretær og ønsker at arbejde på en fantastisk arbejdsplads med kompetente kolleger – så læs mere nedenfor!
 
Vi søger et helstøbt menneske – fordi jobbet er det halve liv!
 
En stilling lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Ambulatoriet for Mave-Tarmsygdomme samt Ambulatoriet for Blodsygdomme (fællessekretariat), Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. september 2017 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen:
Du vil blive tilknyttet et selvstyrende team, som består af 4 lægesekretærkolleger.
 
Arbejdsopgaverne: Skrivning af ambulatorienotater, skopier, indkaldelse af patienter, booking af forløb, telefonpasning og modtagelse af patienter i fælles lugefunktion for både ambulatorium og sengeafsnitspatienter.
 
Der er en overvægt af skriverelaterede arbejdsopgaver krydret med koordinering og bookingopgaver. Derudover skal du, ved behov, deltage i sengeafsnitsarbejdet på Medicinsk Sengeafsnit M12 – enten ved fysisk at flytte dig eller ”flytte dig på tastaturet”.
 
Vi søger ikke ”hvem som helst”, idet vi forventer, at du har stor forståelse for servicebegrebet, og at du kan bevare roen og overblikket. Det tværfaglige samarbejde med sygeplejersker og læger er meget velfungerende og du vil blive en værdifuld sparringspartner i patienternes forløb i afdelingen.
 
Daglig arbejdstid ligger mellem kl. 08.00 – 16.00 på hverdage.
 
Du skal også deltage i vagtrul 2, som er et vagtrul med både ambulatorie- og sengeafsnitsarbejde.
 
Du vil lave dine egne ambulatorie-arbejdsopgaver på hverdage, blot på et andet tidspunkt på dagen. På 10 uger er der ca. 4-5 hverdagsvagter (arbejdstid i øjeblikket kl. 12-19 eller kl. 15-21). Du skal også arbejde 1 lørdag (kl. 8-14) på 10 uger, - denne lørdag skal du skrive stuegang for vores 3 sengeafsnit. Du vil aldrig være alene – idet der altid er 2 lægesekretærer på Medicinsk/Hjertemedicinsk Afdeling på arbejde i aftenvagt/weekendvagt.
 
Vi forventer følgende kvalifikationer:
  • Du er uddannet lægesekretær med tidligere erhvervserfaring fra hospitalsverdenen.
  • Gerne interesse og flair for koordinering af patientforløb samt kalenderstyring i Bookplan.
  • Du har erfaring med Bookplan, MidtEPJ og gerne LibreOffice.
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at prioritere arbejdsopgaver.
  • Du har evne til at fokusere på udviklingsmuligheder frem for begrænsninger.
  • Du er serviceminded, fleksibel, frisk, modig og smilende.
  • Du har på dine forrige arbejdspladser præsteret et stabilt fremmøde.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Ambulatoriet for Mave-Tarmsygdomme, Ambulatoriet for Blodsygdomme er en del af Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Viborg.
 
I Medicinsk Afdeling arbejder dine 47 lægesekretærkolleger i selvstyrende teams og du skal have lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger i afdelingen, da vi alle hjælper hinanden på tværs af subspecialerne. Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, hvilket man ikke må lade sig skræmme af, da vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet.
 
I Medicinsk og Hjertemedicinsk Afdeling arbejder lægesekretærerne som en stabsfunktion på tværs af de to Afdelinger. Du bliver ansat i en funktion, men vil altid have mulighed for at indgå i andre funktioner i de to afdelinger efter aftale med din leder, hvis du ønsker nye udfordringer undervejs i dit arbejdsliv.
 
Vi kan tilbyde:
  • En faglig og kompetent sekretærgruppe
  • Medindflydelse i forhold til planlægning af hverdagen og opgaveløsning
  • En fleksibel og serviceorienteret tilgang til opgaveløsningen med patienten i fokus
  • Velfungerende og godt tværfagligt arbejdsmiljø.
 
Arbejdsmiljøet synes vi selv er ret godt – bliv en del af teamet og vær med til at præge dette, idet arbejdsmiljøet er et fælles ansvar!
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lene Albertsen på tlf. 7844 7014.
 
Din ansøgning
Din elektroniske ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag den 30. juli 2017.  
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 33.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Hovmøller Albertsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10475
  • Quick-nr.
    320500
  • Indrykningsdato
    30-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-07-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Hovmøller Albertsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10475
  • Quick-nr.
    320500
  • Indrykningsdato
    30-06-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-07-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.