Overlæge med afsnitsledelse til Sikringsafdelingen, Afdeling for Retspsykiatri, Slagelse
Vi søger overlæge med afsnitsledelse på Sikringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.
Et højt specialiseret arbejdsområde med mulighed for udvikling, fordybelse og forskning, samt opbygning og udvikling af gedigen retspsykiatrisk viden med langvarige patientforløb under indlæggelse.
I de senere år har afdelingen gennemgået et omfattende fagligt udviklingsprojekt, som - ud over forbedringer i pleje og behandling – har betydet en væsentlig højnelse af det personalefaglige kompetenceniveau, samt styrkelse af arbejdsmiljøet og sikkerheden for medarbejderne.
I november 2015 flyttede vi ind i et helt nyt, exceptionelt og topmoderne psykiatrisygehus i Slagelse. Vi er kommet rigtig godt på plads og trives godt i de nye lyse og venlige rammer.
På Sikringsafdelingen har patienterne helt særlige gode forhold.
Se yderligere beskrivelse af Afdeling for Retspsykiatri på Region Sjællands hjemmeside, www.regionsjaelland.dk
Afdeling for Retspsykiatri består af Sikringsafdelingen og den Regionale Retspsykiatri.
I Afdeling for Retspsykiatri er vi aktuelt 6 overlæger/speciallæger i psykiatri og to afdelingslæger med sparring og vidensdeling på tværs af afsnittene.
Afdelingen har 1-2 ph.d.-studerende tilknyttet i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed.
Om Sikringsafdelingen
Sikringsafdelingen er et højt specialiseret enhed med landsfunktion til at modtage særligt farlige psykotiske og behandlingsresistente patienter under sikkerhedsmæssige betryggende rammer.
Sikringsafdelingen består af tre selvstændige sengeafsnit med plads til 10 patienter hver.
På Sikringsafdelingen arbejder vi efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgrupper. Vi fokuserer på håndtering af patienter med et stort aggressionspotentiale i forhold til at skabe et trygt miljø. Ligeledes arbejder vi med relationsarbejde med udgangspunkt i den psykodynamiske model.
Om den Regionale Retspsykiatri
Retspsykiatrien i Region Sjælland består af tre lukkede afsnit med henholdsvis 12,12 og 14 sengepladser, samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team med ca. 90 patienter tilknyttet. De lukkede retspsykiatriske afsnit modtager behandlings-og anbringelsesdømte patienter. I særdeleshed patienter tilknyttet det opsøgende team med indlæggelsesbehov. Desuden patienter i varetægtssurrogat eller personer, der skal have foretaget en mentalobservation.
Tværfaglighed
Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og medarbejderstaben omfatter bl.a. læger, psykologer, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter til ergoterapeuter, idrætsmedarbejdere, aktivitetsmedarbejdere, plejere og sikkerhedsmedarbejdere m.m.
Kvalifikationer
- Erfaring fra det retspsykiatriske område er ønskeligt
- Ansøgere skal have interesse for og evne til at indgå i det tværfaglige samarbejde såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst. Yderst attraktiv lønpakke tilbydes.
Overlægerne indgår i beredskabsvagt primært med henblik på telefonrådgivning af forvagten.
Der ydes støtte til at gennemføre ekspertuddannelse i retspsykiatri eller anden relevant efteruddannelse.
Referencer
Det indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger inden for Psykiatrien Region Sjælland, at der indhentes referencer. Man bedes derfor oplyse referencer til hvem, der kan rettes henvendelse til efter aftale.
Yderligere oplysninger
I forbindelse med indstilling til ansættelse er det fast procedure, at der efter tilladelse fra ansøger indhentes udvidet straffeattest til offentligt brug.
For yderligere oplysninger kan ledende overlæge Susanne Møller-Madsen kontaktes på 29 16 04 37 eller ledende oversygeplejerske Pia Stranges kontaktes på 29 16 04 38.
Ansøgningsfrist 21.08.17
Ansættelsessamtaler 29.08.17
Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er Danmarks nyeste og mest moderne sygehus, der samtidig også er det største af sin art i nyere tid herhjemme. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer inden for arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Susanne Møller-Madsen - Stillingstype
Leder - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-1970 - Regionens jobnr.
001567 - Quick-nr.
320724 - Indrykningsdato
05-07-2017 -
Ansøgningsfrist
10-09-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×