Region Nordjylland

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Social- og Sundhedsassistentelever

Har du lyst til at arbejde med professionel sygepleje og rehabilitering i forhold til borgere og patienter, herunder yngre og ældre patienter og borgere samt mennesker med fysisk, psykisk og social handicap?

Lyder et tæt samarbejde med andre faggrupper i et sammenhængende sundhedsvæsen spændende? Et samarbejde der foregår på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen, på plejecentre, ved dagcentre, indenfor det psykiatriske område og på behandlingsinstitutioner.


Så er det måske dig, der skal være en af Region Nordjyllands nye social- og sundhedsassistentelever!


Uddannelsesforløbet
Hovedforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold, fordelt med 48 uger på skole i enten Hjørring eller Aalborg - og 98 uger i praktik. Du kommer i praktik tre til fire gange.

Du kan læse mere og uddannelsen og se hvordan praktikkerne er fordelt ved at trykke på dette link.
 
Bliver du ansat som elev i Region Nordjylland, er du garanteret en praktikplads.

Vi forventer af dig, at du:
  • har lyst til at arbejde med patienter og borgere med sundhedsproblemstillinger
  • har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt
  • er selvstændig, engageret og tager aktivt medansvar for din uddannelse
  • har gode danskkundskaber
  • er mødestabil
  • er geografisk mobil

Vil tilbyder dig blandt andet:
  • et tæt samarbejde mellem praktik og skole
  • nogle spændende læringsmiljøer; både på skolen og i praktikken
  • vejledere der er engagerede og er klar til at støtte og udfordre dig
  • et selvstændigt og afvekslende uddannelsesforløb
  • mulighed for at komme i praktik i udlandet, hvis du lever op til betingelserne herfor

Adgangskrav
For at blive ansat som social- og sundhedsassistentelev i Region Nordjylland, skal du have:
  • bestået GF 2 eller være uddannet social- og sundhedshjælper eller mindst modul 1-4 på sygeplejerskeuddannelsen
  • Have bestået dansk og matematik på minimum 9. klasses niveau.
  • bestået dansk på D niveau
  • bestået naturfag på E niveau
  • kursus i elementær brandbekæmpelse
  • kursus i grundlæggende førstehjælp 

Du skal vedlægge dokumentation for ovenstående, når du søger stillingen. Gør du ikke dette, vil du ikke blive betragtet som optagelsesberettiget. Det kan også være en god ide at vedlægge udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.


Vil du vide mere om uddannelsen, inden du søger?
Du kan få yderligere information om uddannelsen ved at gå ind på følgende hjemmesider:
Ansættelsesvilkår
Når du er i praktik, kan du komme til at arbejde i både dag-, aften- og nattevagt, samt i weekender og på helligdage. I forbindelse med praktikken kan du blive bedt om at skulle anskaffe en børneattest.

Du ansættes som elev, og får derfor elevløn under hele uddannelsen i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Særligt for elever over 25 år
Der er mulighed for at få voksenelevløn, såfremt du er over 25 år og kan dokumentere 1 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år.
Hvis ikke dokumentationen er vedhæftet bliver din ansøgning ikke behandlet i forhold til voksenelevløn.
 
Dokumentationen kan f.eks. være via en arbejdsgivererklæring, som du skal have udfyldt hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Hent arbejdsgivererklæringen her:


Arbejdsgivererklæring

Dokumentationen kan også være ansættelsesbreve med ansættelsesperiode (til og fra), lønsedler (kun relevant for den optjente periode), skriftlige bekræftelser med angivelse af ansættelsesperiode o.l.
 

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 24. august 2017.

Tiltrædelse
Uddannelsesstart afgøres af din uddannelsesmæssige baggrund og din erhvervserfaring.
Men som udgangspunkt og med forbehold for ret til ændringer:
GF2 under 25 år: 15.01.18 - 30.10.20
GF2 over 25 år: 26.02.18 - 30.10.20
SSH under 25 år: 12.02.18 - 29.05.20
SSH over 25 år: 26.03.18 - 29.05.20

Region Nordjylland afholder gruppesamtaler, hvor flere ansøgere vil blive indkaldt på samme tid. Samtalerne afholdes i perioden 4. september 2017 til 15. september 2017. Indkaldelse vil ske via Eboks eller mail.

Senest i uge 40 får du endelig besked via mail, om vi har valgt at ansætte dig.

Husk at tjekke dit spamfilter, da nogle mails kan ende der.

Din ansøgning SKAL indeholde:
  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Bevis for Dansk på D-niveau samt Naturfag på E-niveau
  • Bevis for bestået social- og sundhedshjælperuddannelse (eller tilsvarende) eller modul 1-4 på sygeplejerskeuddannelsen eller Bevis for GF2 eller påbegyndt GF2
  • Bevis for kursus i elementær brandbekæmpelse
  • Bevis for grundlæggende førstehjælp
  • Opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
  • Dokumentation for relevant erhvervserfaring, hvis du søger voksenelvløn. Kravet er mindst 1 års og 1300 timers relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Dokumentation kan være ansættelsesbreve med ansættelsesperiode (til og fra), lønsedler, skriftlige bekræftelser fra tidligere arbejdsgivere med angivelse af ansættelsesperioder ol. voksenelevløn
  • Eventuelle udtalelser/anbefalinger
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Tine Medom
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-01-2018
  • Regionens jobnr.
    3471
  • Quick-nr.
    320954
  • Indrykningsdato
    31-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Tine Medom
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-01-2018
  • Regionens jobnr.
    3471
  • Quick-nr.
    320954
  • Indrykningsdato
    31-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.