Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Funktionsbioanalytiker i molekylærpatologi ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus – en del af Sygehus Lillebælt

I vores velfungerende afdeling er en nyoprettet stilling som funktionsbioanalytiker i molekylærpatologi på 37 timer/uge ledig til besættelse pr. 1/10-2017 eller efter aftale. Vi kan tilbyde ansættelse med spændende udfordringer i en fleksibel og ambitiøs afdeling med uhøjtidelig atmosfære, hvor højeste faglighed og produktivitet går hånd i hånd.  
 
Som funktionsbioanalytiker i molekylærpatologi i vores afdeling vil dine opgaver bl.a. omfatte  
  • Deltagelse i rutine- og udviklingsopgaver indenfor det molekylærpatologiske område.  
  • Medvirke til indkøring og vedligehold af apparatur i området.  
  • Udarbejde og vedligeholde analysevejledninger.  
  • Varetage indkøb og modtagelse af utensilier til området.  
  • Deltage i kvalitetssikring og iværksætte kvalitetsforbedrende tiltag.  
  • Medvirke ved arbejds-, opgave- og ferietilrettelæggelse i samarbejde med afdelingsbioanalytikere og molekylærbiologer.  
  • Kompetenceudvikling/undervisning af øvrige bioanalytikere og studerende i området.  
Afhængig af din profil og dine kompetencer vil andre opgaver, herunder uddelegerede opgaver fra afdelingsbioanalytikere og molekylærbiologer, kunne komme på tale.  
 
Vi søger en medarbejder, der  
  • Er uddannet bioanalytiker med stor erfaring i molekylære teknikker.  
  • Har organisatorisk talent og trives med høj aktivitet og mange bolde i luften.  
  • Brænder for patologi og den molekylære faglige udvikling i faget.  
  • Har gode kommunikative evner og er god til at samarbejde på tværs af alle niveauer.  
  • Er kvalitetsbevidst, opgaveorienteret, fleksibel og systematisk.  
 
Klinisk Patologi har til huse i Laboratoriebygningen, Vejle Sygehus, SLB og råder over en palet af moderne udstyr og har en del fælles lokaler og udstyr sammen med de øvrige laboratoriespecialer. Vejle Sygehus er udpeget til specialsygehus med funktion indenfor kræftbehandling, hvor patologien har en vigtig og central funktion. Afdelingen har stort fokus på forskning og udviklingen inden for patologien, så vores patienter til enhver tid kan tilbydes den bedste behandling.  
 
Vi er godt 60 medarbejdere, og personalegruppen består af en stor bioanalytikergruppe - lægesekretærer – speciallæger – uddannelseslæger - molekylærbiologer – og en kapelbetjent.  
Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af faggrupperne og er en rummelig afdeling, der giver plads til hver enkelt medarbejders faglige og personlige udvikling i en hverdag med mange opgaver.  
 
 
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte  
Ledende bioanalytiker Tinna Herløv Jensen på tinna.herloev.jensen@rsyd.dk, tlf. nr. 7940 6563 eller  
Molekylærbiolog Lotte Andreasen på Lotte.andreasen@rsyd.dk, tlf. nr. 7940 9176  
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Danske Bioanalytikere.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
Ansøgningsfrist 11/8-2017 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 34.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Annette Guldbrand Andersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    200930
  • Quick-nr.
    320995
  • Indrykningsdato
    13-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Annette Guldbrand Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    200930
  • Quick-nr.
    320995
  • Indrykningsdato
    13-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.