Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Afdelingssygeplejerske til Organkirurgi - Endoskopisk afsnit og Ambulatorium, Sygehus Lillebælt, Kolding

Brænder du for at arbejde professionelt med ledelse og udvikling af de korte patientforløb, og har du måske oven i købet ledelseserfaring indenfor det kirurgiske gastroenterologiske speciale, så tilbyder vi dig et job som afdelingssygeplejerske i vores endoskopi afsnit og kirurgisk ambulatorium. 
 
Vi søger en visionær, motiveret og engageret afdelingssygeplejerske, der har lyst til og evne til sammen med os at arbejde for at sikre et tværfagligt sammenhængende patientforløb kendetegnet ved høj grad af professionalisme og dialog. Dit ledelsesområde vil bestå af Endoskopisk afsnit og Organkirurgisk Ambulatorium. Personalegruppen består af sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Du bliver en del af en ledelsesgruppe bestående af afdelingsledelsen, afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær og overlægerne.
 
Om afdelingen 
Organkirurgi i Kolding varetager diagnostik, behandling og pleje af patienter inden for det organkirurgiske speciale, dvs. godartede lidelser i mavetarmkanalen.  Afdelingen er en del af Sygehus Lillebælt og Kolding Sygehus blev Akut Sygehus fra januar 2017. 
Afdelingen består af et afsnit i akutafdelingen, et sengeafsnit, et endoskopi afsnit samt et ambulatorium med kompetencer indenfor stomi - og sårpleje. Desuden råder afdelingen over behandlingsafsnit med dagkirurgi og operationsgang.  
Afdelingen er kompetencecenter for patienter med syretilbageløb i spiserøret og varetager den indledende udredning i pakkeforløbet for kræft i spiserør og mavesæk med kikkertundersøgelse.  
Endoskopi afsnittet og kirurgisk ambulatorium ønsker at være en konkurrencedygtig og spændende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. I afdelingen arbejder vi tværfagligt og vægter dette højt. Afdelingen er i udvikling og vi arbejder fokuseret med et betydningsfuldt kulturarbejde, som handler om at blive tydelig på afdelingens interne værdier samt at taget et fælles ansvar for opgaveløsning. 
 
Du bliver en del af et lederteam, som arbejder målrettet med forbedringsledelse. Vi arbejder med at forbedre sygehusets værdistrømme ud fra., hvad der giver værdi for patienten. Arbejder hænger på alle måder sammen med sygehusets strategi om ”at sætte Patienten først”. 
 
Vi søger en afdelingssygeplejerske, der: 
  • Kan dokumentere personlige kompetencer som leder og evner at få medarbejdere med i forandringsprocesser 
  • Har kirurgisk gastroenterologisk erfaring og gerne i forhold til endoskopi og ambulatorie virksomhed. 
  • Kan medvirke til at udvikle og optimere patientforløbene med patienten først 
  • Kan skabe et dynamisk arbejdsmiljø, som udvikler den enkeltes kompetencer 
  • Kan medvirke til at udvikle og fastholde det gode arbejdsmiljø gennem nærhed, fleksibilitet, begejstring og involvering 
  • Kan styrke det tværfaglige samarbejde internt og eksternt 
  • Deltager enkelte dage i den kliniske praksis 
  • Har lederuddannelse på diplom- eller masterniveau.  

Vi kan tilbyde dig: 

  • Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.  
  • En mentor som vejleder dig gennem oplæringsperioden 
  • Et spændende speciale med højt specialiserede funktioner 
  • En ambitiøs afdeling med spændende udviklingstiltag 
  • Et imødekommende, engageret og motiveret personale med høje faglige kompetencer og præget af gensidig kollegial omsorg, tillid og humor. 
 
Er din nysgerrighed vakt? 
Er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Møgelby, tlf. 21 44 25 05 eller mail Liselotte.Ambrosius.Mogelby@rsyd.dk 
Ansøgningsfristen er d. 08.09.17. 
Ansættelsessamtalerne vil finde sted 15.09.17 
Løn og ansættelsesforhold i forhold til gældende overenskomst. 
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælts Virksomhedsgrundlag, Ledelsesgrundlag og Arbejdsmiljøpolitik - herunder sygehusets rygepolitik. Funktionsbeskrivelse for afdelingssygeplejersker findes.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    200943
  • Quick-nr.
    321043
  • Indrykningsdato
    14-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lone Lage
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    200943
  • Quick-nr.
    321043
  • Indrykningsdato
    14-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.