Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytikere til Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg

2 vikariater som bioanalytikere ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse fra den 1. september 2017 eller efter aftale. Vikariaterne har en varighed på 9 måneder og er fuldtidsstillinger på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
 
Om stillingerne
Vikariat 1: De primære arbejdsopgaver vil være indenfor præanalyse, blodtypeserologi og biokemi.
Vikariat 2: De primære arbejdsopgaver vil være indenfor præanalyse.
For begge vikariater gælder: Efter tilstrækkelig oplæring forventes tillige deltagelse i afdelingens vagtordning.
 
Vi søger medarbejdere, som:
  • Er uddannet/har autorisation som bioanalytiker
  • Har erfaring indenfor præanalyse, blodtypeserologi og biokemi
  • Er åben og fleksibel til at uddanne sig til/påtage sig særlige opgaver/funktioner
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst, også når det går stærkt
  • Evner at planlægge, organisere og prioritere egne opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Er servicemindet og interesseret i patienten
  • Besidder humoristisk sans
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi, er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende både blodtypeserologiske og biokemiske laboratoriespecialer og dækker funktioner i hospitalsenhederne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde. Det blodtypeserologiske laboratoriespeciale er fagligt en del af Blodcenter Midt.
 
Afdelingen beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på forskellige stillingskategorier og udfører samlet omkring 7 mio. analyser årligt.
 
Afdelingen inspiceres af Sundhedsstyrelsen og er sammen med hele Hospitalsenhed Midt akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Afdelingen er akkrediteret efter SD/EN ISO 15189 og 22870.
Som afdeling løser vi vores fælles opgaver i en spændende, udfordrende og travl hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt.
 
Se mere om afdelingen på hjemmesiden her
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afdelingsbioanalytiker Karina Jensen tlf.: 3068 6293
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 9. august 2017
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 33.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Jensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10639
  • Quick-nr.
    321095
  • Indrykningsdato
    17-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2017
  • Regionens jobnr.
    10639
  • Quick-nr.
    321095
  • Indrykningsdato
    17-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.