Grønlands Sundhedsvæsen

1 Social- og sundhedsassistent til Medicinsk afdeling M1

På Medicinsk afdeling M1 ved Dronning Ingrids Hospital er en stilling som sundhedsassistent ledig til besættelse fra 1.10. 2017 eller efter aftale.

M1 er en del af medicinsk afdeling med i alt 38 sengepladser. Afdelingen ledes af en administrerende overlæge, en oversygeplejerske, en koordinerende afdelingssygeplejerske og 2 afdelingssygeplejersker. Afdelingen har tillige en klinisk uddannelsesansvarlig tilknyttet.

Afdeling M1 har 18 sengepladser og subspecialer som onkologi, infektionsmedicinsk og gastrointestinale sygdomme.

Afdeling M2 har 20 sengepladser med subspecialer inden for pædiatri, nefrologi og cardiologi.

Derudover er der til medicinsk afdeling tilknyttet et medicinsk ambulatorium og et dagafsnit.

 

VI KAN TILBYDE:

  • god introduktion til et bredt fagligt spektrum inden for specialet
  • et selvstændigt og udfordrende job
  • medlemskab af en aktiv personaleforening
  • ledsagerture med patienter til andre steder i Grønland og til DK
  • godt arbejdsklima
  • uddannelsesmuligheder

 

VI FORVENTER AT DU:                                                                                                                                                             

  • er indstillet på at arbejde på en travl afdeling
  • er fleksibel, omstillingsparat og med godt humør
  • vil medvirke ved kvalitetssikring og faglig udvikling i afdelingen
  • Er indstillet på skiftende vagter

 

LØN OG ANSÆTTELSE:
Sker i henhold til overenskomst mellem Grønlands Naalakkersuisut og Sundhedsassistentit Peqatigiiffiat for sundhedsassistenter. Find din overenskomst her http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

Til fastansatte ydes et rekrutterings- og fastholdelsestillæg, hvis størrelse afhænger af anciennitet.

 

REJSE- OG BOLIGFORHOLD:
Ved vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse. Man er ved vikariater omfattet PPK’s vikaraftale.

Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.

 Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler.

                            

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af autorisation og andre relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.gl/  

 

ANSØGNINGFRIST: 21.08.17

 

NÆRMERE OPLYSNINGER:
Samt informationsmateriale kan indhentes hos afdelingssygeplejerske Charlotte Mørup Olsen, tlf. +299 34 48 22 e-mail chmo@peqqik.gl efter 13.00 dansk tid.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Aqqaluk Jørgensen på tlf. +299 34 42 14 eller på e-mail: aqqj@peqqik.gl

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 01. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------             

Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital der udover landssygehusfunktioner yder speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter.

Hospitalet råder over 182 sengepladser fordelt på almenkirurgisk, orthopædkirurgisk, gynækologisk/obstetrisk øjen, -øre-næse-hals,- dermato/venerologisk, almenmedicinsk, intensiv samt psykiatrisk speciale.

Hospitalet har tillige et Kirurgisk Ambulatorium, en øjenklinik, Daghospital/Patienthotelfunktion, kirurgisk dagafsnit samt operations- røntgen og anæstesiafdeling. Skade-modtagelse og almenlægepraksis med selvstændig ledelse er i samme bygningskompleks som hospitalet.

I forbindelse med etablering af Center for Sundhedsuddannelser, har fastansatte i sundhedsvæsenet i Grønland fået en vifte af tilbud om kurser og efteruddannelser.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Charlotte Mørup Olsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Quick-nr.
    321155
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Charlotte Mørup Olsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Quick-nr.
    321155
  • Indrykningsdato
    19-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.