Uddannelsesansvarlig jordemoder til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Regionshospitalet Randers
På Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling søger vi en uddannelsesansvarlig jordemoder til en fast stilling på 18,5 timer/uge fra 1. oktober 2017. Stillingen kan suppleres med timer som basisjordemoder.Afdelingen er normeret til 1,5 uddannelsessvarlig jordemoder og udover den opslåede stilling, er der en fuldtidsansat uddannelsesansvarlig jordemoder.
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling udgør sammen med Pædiatrisk Afdeling, Kvinde- Barn Center Randers. I vores fælles afdeling har vi et tværfagligt fokus på familiernes forløb gennem graviditet, fødsel og barsel. Dette medfører et tæt samarbejde på tværs af faggrupper mellem fødeafsnit, barselafsnit og neonatalafsnit.
Vi vægter uddannelse højt, og de studerende er en stor og vigtig del af vores dagligdag. Vi har et engagerende miljø, hvor alle faggrupper bidrager til, at vores forskellige studerende får en god uddannelse med et højt fagligt niveau.
Vi modtager jordemoderstuderende fra UCN i Aalborg og varetager den kliniske undervisning for alle kliniske semestre under uddannelsen. Vores uddannelsesansvarlige jordemødre har i det daglige ansvaret for, at undervisningen af de jordemoderstuderende foregår i henhold til gældende studieordning. Opgaverne er alsidige og fordrer fleksibilitet i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse og opgaveløsning.
Der er et tæt samarbejde med chefjordemoderen og der samarbejdes ligeledes med jordemoderuddannelsen ved UCN samt de øvrige uddannelsesansvarlige jordemødre i Region Midtjylland og Nordjylland.
Vi ønsker en jordemoder med:
- Dansk autorisation
- Minimum 5 års klinisk erfaring
- Interesse for udvikling af undervisnings- og eksamensformer
- Erfaring med faglig- og kollegial vejledning
- Kreativ tilgang til problemløsning
- Gerne med relevant efter- eller videreuddannelse
Ansøgere, der indkaldes til ansættelsessamtale, får besked senest den 21. august 2017; ansættelsessamtaler afholdes den 23. august 2017.
Oplysninger om stillingerne fås ved uddannelsesansvarlig jordemoder Henny Eriksen på tlf. 78 42 10 17 / chefjordemoder Lone Neumann på tlf. 78 42 11 03
Pga. ferie træffes Henny Eriksen først fra uge 32 og Lone Neumann fra uge 33.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Sundhedskartellets overenskomst.
Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Lone Neumann - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2017 - Regionens jobnr.
10662 - Quick-nr.
321166 - Indrykningsdato
20-07-2017 -
Ansøgningsfrist
17-08-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×