Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker søges til endokrinologisk forskningsprojekt
Vi søger en erfaren bioanalytiker fuld tid til blodprøveudtagning i forbindelse med et forskningsprojekt. Projektet er en del af et samarbejde mellem Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) og Endokrinologisk Afdeling, begge på Hvidovre Hospital.
Vi tilbyder
En 18-måneders stilling hvor du arbejder i et spændende forskningsmiljø i to internationalt anerkendte forskningsafdelinger. DRCMR er et internationalt højtprofileret forskningscenter i magnetisk resonans billeddannelse, med speciale i billeddiagnostik og hjernestimulering indenfor basal og klinisk neurovidenskab. Centret har over 75 forskere fra 20 forskellige lande tilknyttet og fik i 2014 tildelt Region Hovedstadens "Global Excellence” sundhedspris. For mere information se www.drcmr.dk. Som et led i stillingen vil du arbejde tæt sammen med Endokrinologisk Afdeling i en forskergruppe, der gennemfører avanceret klinisk forskning i menneskets metabolisme. For detaljer se http://ikm.ku.dk/english/contact/specialties/internal-medicine-endocrinology/?pure=en/persons/13485
Din stilling
Du vil skulle tage sekventielle blodprøver fra raske forsøgsdeltagere, som indgår i et forskningsprojekt, hvor de indtager forskellige former for mad samtidig med, at deres hjerne bliver scannet. Du vil primært blive tildelt funktioner og ansvar relateret til at hjælpe en forskergruppe med at gennemføre et forskningsstudie ved navn Omnisam. Forskergruppen består af et lille team med neurovidenskabelig, psykologisk, radiografisk, sensorisk og klinisk endokrinologisk baggrund. Omnisam-studiet undersøger det neurale, endokrinologiske og hormonelle grundlag for mæthed efter et måltid.
Vi forventer at du:
-
har erfaring med blodprøveudtagning fra mennesker, herunder de nødvendige teknikker til opbevaring og behandling af blod til senere hormonal og metabolisk analyse
-
hjælper teamet med at gennemføre effektive og præcise forskningsstudier og bidrager til forbedringer i videnskabelige protokoller, hvor det er muligt
-
tager ansvar for at endokrinologiske målinger udføres effektivt og sikkert i et magnetisk resonansmiljø
-
vil varetage arbejde på andre mindre projekter uden for Omnisam-studiet, og er fleksibel i forhold til at samarbejde i et varieret og hurtigt omskifteligt miljø
-
er fortrolig med at kommunikere på engelsk
-
er teamorienteret, proaktiv, kritisk og grundig
Erfaring med gennemførsel af måltidsstudier, glukosebelastninger og andre metaboliske- eller ernæringsmæssige forskningsstudier er en fordel.
Løn og ansættelse
Stillingen er fuld tid i 18 måneder med mulighed for forlængelse. Startdato er d. 1. september 2017 eller snarest derefter. Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og afhænger af personlige kvalifikationer.
For at vide mere om stillingen
Kontakt venligst Hartwig Siebner, hartwig.roman.siebner@regionh.dk eller Oliver Hulme, oliver.james.hulme.01@regionh.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag d. 10. August, 2017 kl. 23:59. Ansøgningen indsendes via Region Hovedstadens jobportal. I ansøgningen bedes du beskrive din motivation for at søge stillingen og vedlægge dit CV samt kontaktinformation til relevante referencer. Alle interesserede kandidater opfordres til at søge uanset alder, køn, etnisk baggrund mv.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Susanne Steffensen - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
206574 - Quick-nr.
321174 - Indrykningsdato
20-07-2017 -
Ansøgningsfrist
10-08-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Susanne Steffensen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2017 - Regionens jobnr.
206574 - Quick-nr.
321174 - Indrykningsdato
20-07-2017 -
Ansøgningsfrist
10-08-2017 (udløbet)