Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Koordinerende sygeplejerske med specialistfunktion

Nyoprettet stilling som koordinerende sygeplejerske med specialistfunktion søges til afsnit 321 fra 1. oktober eller efter aftale.
 
Den koordinerende sygeplejerskes primære opgave vil være, at varetage den daglige koordinering af patientforløb, i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken. Derudover vil der være opgaver omkring kompetenceudvikling.  
Arbejdstiden vil blive tilrettelagt ud fra de opgaver der skal varetages, primært i dagvagt med weekendvagt hver 6. weekend. 
 
Afsnit 321 er kirurgisk sengeafsnit med 27 senge på hverdage og 23 senge i weekenden. I 321 varetages den præ- og postoperative pleje af akutte patienter, som er opereret i den øvre del af mave-tarm kanalen dvs. i ventrikel, pancreas og galdeveje, eller pleje af patienter, som er indlagt til udredning af maligne lidelser.  
Der vil også være patienter med abscesproblemer, perforeret appendicit og andre mere almene gastrokirurgiske lidelser.  
Vi har både unge som ældre patienter, korte som lange indlæggelses forløb, ukomplicerede som komplekse plejeforløb. – En alsidig afsnit med mange forskelligartede udfordringer.  
 
Afsnit 321 har en meget stabil personalegruppe, som består af sygeplejersker.Der er ressourcepersoner indenfor medicin, ernæring, tryksårsprofylakse/ sårpleje, uddannelsessøgende, dokumentation mm 
 
Den koordinerende sygeplejerske skal dagligt følge op på de enkelte patientforløb i samarbejde med de ansvarlige læger og sygeplejersker med fokus på hensigtsmæssige og effektive patientforløb både i forhold til indlæggelsesforløb og udskrivelse. 
Der er et meget varieret behov for vejledning og supervision forbundet med denne opgave.  
Udover den daglige koordinering af patientforløb vil den koordinerende sygeplejerske derfor også medvirke til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i samarbejde med den kliniske udviklingssygeplejerske. 
Den koordinerende sygeplejerske skal i tæt samarbejde med afdelingens anden koordinerende sygeplejerske, den kliniske udviklingssygeplejerske og afdelingssygeplejersken sikre udvikling og evidensbaseret sygepleje til afdelingens patienter.  
 
Der vil være ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med funktionen. Du skal kunne håndtere konfliktsituationer med ro og overblik, have en tydelig kommunikation og arbejde struktureret.  
Den koordinerende sygeplejerske er stedfortræder for afdelingssygeplejersken, og der vil være mulighed for at have selvstændige ansvarsområder indenfor ledelse.  
 
Vi ved at der i forbindelse med overgange går information og vigtig viden tabt omkring sygepleje og behandling til den enkelte patient, derfor skal den koordinerende sygeplejerske særligt arbejde med at forbedre og sikre gode og velkoordinerede overgange. 
Funktionen er nyetableret, hvorfor vi i fællesskab skal prioriterer hvilke opgaver der først skal arbejdes med.  
 
Som ansøger skal du have en tydelig sygeplejefaglig profil, med gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal være analytisk og systematisk, og kunne arbejde tværfagligt. Du skal have solid sygeplejemæssig erfaring og gerne indenfor det gastroenterologiske speciale. 
 
Din introduktion vil afhænge af, hvilke forudsætninger du har.  
Har du spørgsmål og ønsker du at vide mere, - kan du kontakte:  
Afdelingssygeplejerske Gitte Fagerberg på telefon: 3862 6421 eller 3862 5145.  
 
Ansøgningsfrist: 24/8- 2017 
Ansættelses samtaler forventes afholdt i uge 35 
 
Derfor: Har du interesse for funktionen som koordinerende sygeplejerske, modtager vi gerne en ansøgning fra dig. Du er også meget velkommen til at komme forbi for at få et indtryk af afdelingen.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Pia Elisabeth Brødsgaard
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206603
  • Quick-nr.
    321207
  • Indrykningsdato
    21-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Pia Elisabeth Brødsgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    206603
  • Quick-nr.
    321207
  • Indrykningsdato
    21-07-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.