Social- og sundhedsassistent til Sengeafsnit for affektive lidelser (A2) - vikariat
Regionspsykiatrien Midt (Viborg)Vi søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat fra 1. december 2017 eller snarest herefter til 31. august 2018.
Stillingen er på 32 timer ugentligt i blandede vagter.
Om afsnittet:
Sengeafsnittet har 11 sengepladser og har til huse i en af de gamle "bondegårde" ved Viborgsøerne – et afsnit med byens bedste udsigt og i dejlige og rolige omgivelser.
- Vi er et åbent afsnit med mulighed for skærmning via døraflåsning
- Vi har et tæt samarbejde med andre afsnit og klinikker i Regionspsykiatrien Midt og med kommunale tilbud
- Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, rengøringsassistenter og sekretær
- Vi indgår i fælles alarmtilkald til alle afsnit
- Vi arbejder med udredning, diagnosticering, medicinering, samtaler, aktivering, strukturering, netværk og meget andet ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper samt ud fra nøgle- og kontaktpersonsfunktioner
Vi kan tilbyde:
- Et arbejde med stor menneskelig kontaktflade, hvor du kan gøre en forskel
- Stort fokus på et godt arbejdsmiljø og faglig og personlig udvikling
- Oplæring/øvelser i konflikthåndtering
Vi søger en kollega, som:
- Har erfaring med psykiatri og er interesseret i at arbejde med affektive patienter
- Er en erfaren bruger af PC og gerne med kendskab til MidtEPJ
- Kan bevare overblikket i en til tider travl og uforudsigelige hverdag
- Kan deltage i alarmtilkald
- Kan rumme emotionel adfærd og udvise ro i konfliktfyldte situationer
- Kan arbejde selvstændigt og samarbejde tværfagligt
- Har evne til at arbejde med refleksion og selvrefleksion, herunder indgå i supervision
- Skal deltage i vejledning af studerende og elever
- Er positivt deltagende i at udvikle afdelingens værdier, holdninger og sygepleje.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos souschef Annie Mortensen pr. mail annimo@rm.dk eller på telefon 78 47 78 64.
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes digitalt via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest onsdag den 13. september 2017.
Ansættelsessamtaler afholdes hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Om Regionspsykiatrien Midt
Regionspsykiatrien Midt har ansvaret for både den stationære og ambulante psykiatriske behandling af voksne (18+) patienter i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner.
Afdelingen har et samlet budget på ca. 260 mio. kr. og ca. 525 ansatte.
Pr. 1. september 2017 er afdelingen normeret til 101 sengepladser fordelt på:
Sengeafsnit for affektive lidelser A1 (14 pladser), inkl. et Team for ECT
Sengeafsnit for affektive lidelser A2 (11 pladser)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P0 (14 pladser+ 4 lavintensive senge)
Sengeafsnit for psykotiske lidelser P2 (13 pladser)
Sengeafsnit for intensiv behandling og observation M1 (13 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R2 (12 pladser)
Sengeafsnit for retspsykiatri R1 (20 pladser fordelt på 2 etager, heraf én etage med rehab-pt).
Desuden har afdelingen en række ambulante klinikfunktioner fordelt i både Viborg, Silkeborg og Skive.
- Klinik for intensiv ambulant behandling
Team for OCD og angstlidelser
- Klinik for affektive lidelser:
Team For affektive lidelser
Team for ældrepsykiatri
- Klinik for psykotiske lidelser:
Team for vurdering og udredning
Team for psykotiske lidelser
Team for ADHD
Team for nyopdaget skizofreni
Team for patienter med misbrug og patienter med dom
- Klinik for retspsykiatri
De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter: Psykoseteam, affektiv team, døgndækkende hjemmebehandlerteam, akutte døgnpladser, ADHD- og rusmiddelteam, team for personlighedsforstyrrelser, OCD og angstteam og udredningsteam.
Endelig er PCV (Psykiatrien Centrale Visitation) i Silkeborg ledelsesmæssigt en del af Regionspsykiatrien Midt.
Afdelingen har klassificerede U-stillinger, som I-stillinger og H-stillinger i speciallægeuddannelsen. Endvidere som AP-læger, basislæger, neurologer, akutlæger og medicinstuderende. Desuden varetages undervisning af specialpsykologer.
Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).
Få et indtryk af afdelingens Viborg-del gennem 10 små reportager i TV-MIDTVESTs udsendelsesrække Søndersøparken 1, sendt i efteråret 2014: http://www.tvmidtvest.dk/ (indtast i søgefeltet på denne side Søndersøparken 1)
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Midt - Adresse
Søndersøparken 1, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Annie Mortensen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
10798 - Quick-nr.
321882 - Indrykningsdato
17-08-2017 -
Ansøgningsfrist
13-09-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×