Dronning Ingrids Hospital søger barselsvikar for lægesekretær til Medicinsk sekretariat
En stilling som barselsvikar for lægesekretær på Medicinsk Sekretariat, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale, der er mulighed for fastansættelse.
Medicinsk sekretariat er fagligt en meget bred arbejdsplads, hvor vi arbejder med samtlige specialer, ligesom vi er en del af Medicinsk område.
Derudover servicerer vi også speciallæger, som kommer på konsulentbesøg på Dronning Ingrids Hospital, så du vil hurtigt få en bred viden omkring de forskellige specialer
Vi leder efter en uddannet lægesekretær, der
- arbejder hjemmevant på en computer
- kan bevare roen, også når tingene går stærkt
- er glad, stabil og nem at arbejde sammen med
- er fleksibel og omstillingsparat
Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk og dansk samt har sprogøre, men det er ikke en betingelse. Gode danskkundskaber er et krav.
Vi kan tilbyde:
- en spændende og udfordrende arbejdsplads med rig mulighed for udvikling
- dækning af mange specialer
- dygtige, fleksible og humørfyldte kolleger
- en aktiv personaleforening, der arrangerer sejlture, sammenkomster m.v.
Du vil blive en del af et godt og velfungerende team med stabile og positive kolleger på tværs af faggrupper.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger den til enhver gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og AK for lægesekretærer. Find din overenskomst her.
Da stillingerne kræver arbejdstilladelse for ikke hjemmehørende personer, tages der forbehold for, at ansættelsen kan blive tidsbegrænset med eventuel mulighed for forlængelse.
Rejse og boligforhold
Der vil til stillingen kunne anvises bolig, der betales efter gældende regler
Ved vikariater ydes den ansatte til- og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år fra bopælen i norden til bopælen i Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
Spørgsmål vedrørende boligen bedes stilet til arbejdsstedet.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist: 01.10.17
Yderligere information:
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Sika Bach på telefon +299 34 43 22, e-mail siba@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn- og ansættelsesforhold kan indhentes ved personalekonsulent, Erik Egede på telefon +299 34 46 81 eller e-mail ereg@peqqik.gl
Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Sika Bach - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
322432 - Indrykningsdato
01-09-2017 -
Ansøgningsfrist
01-10-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×