Region Sjælland

Filadelfia

Kolonivej 2A, 4293 Dianalund

Sygeplejersker til landets eneste specialhospital i Epilepsi

Drømmer du om at blive en del af et stærkt kollegialt sammenhold i et spændende speciale, hvor patienten er i centrum? Så skal du søge en stilling på Epilepsiafsnit for Voksne på landets eneste specialhospital i Epilepsi.

Vi søger en sygeplejerske til 32 timer om ugen til overvejende dagvagter. Der vil være deltagelse i aften/nattevagter i begrænset omfang. Hvis du ønsker et andet timeantal eller ansættelse til overvejende nattevagter kan det aftales.

Der vil ca. være 3 weekendvagter i en normperiode på 16 uger. 

Efter oplæring kan der forekomme vagter i EEG-døgnmonitoreringsenheden. EEG-døgnmonitoreringsenheden modtager patienter fra hele hospitalet til diagnostisk afklaring.

Epilepsiafsnit for Voksne er beliggende i et nyt byggeri og har gode fysiske rammer. Vi modtager patienter fra hele landet og arbejder med diagnostik, behandling og præoperativ udredning. Vi har stort fokus på psykosociale problemstillinger relateret til epilepsi og har blandt andet højt specialiseret funktion i rehabilitering af epilepsipatienter. Vi har også stort fokus på patient- og pårørendeuddannelse i forhold til mestring af hverdagslivet med epilepsi. Afdelingen er normeret til 18 helt eller delvist selvhjulpne patienter, som kan have kognitive vanskeligheder.

Vi er 24 erfarne medarbejdere til at varetage plejen. Vores arbejde er præget af tæt kontakt til patienter og pårørende. Vi arbejder tværfagligt i samarbejde med blandt andre læger, psykologer, terapeuter og socialrådgiver. Vores største styrke er et stærkt kollegialt sammenhold, hvor det er naturligt at sparre med hinanden. Det er vigtigt for os at trives på arbejdspladsen, og humor er en stor del af hverdagen.

Vi har også brug for sygeplejersker, som har lyst til ansættelse som timelønnet vikar, så kunne du have lyst til at lære vores speciale at kende, er dette også en mulighed.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende speciale.
  • En afdeling med stort fokus på den sygeplejefaglige udvikling.
  • En velfungerende og stabil personalegruppe.
  • Kollegaer med stort fagligt engagement og godt humør.
  • Introduktion og oplæring i specialet med udgangspunkt i dine kompetencer.
  • Epilepsihospitalets eget grundkursus i epilepsi.
  • Fastlagte ferier til sommer, jul og påske.
  • Mulighed for at leje tjenestebolig.

Vi ønsker sygeplejerske som:

  • Har lyst til lære om det neurologiske speciale med en særlig fordybelse i epileptologien. Tidligere erfaring fra det neurologiske eller psykiatriske speciale ses som et plus, men er ikke et krav.
  • Ønsker at arbejde tæt med patient og pårørende i respekt for den enkeltes livssituation.
  • Har mod på at arbejde med patienter, som kan have kognitive vanskeligheder.
  • Har lyst til personlig og faglig udvikling.
  • Vil bidrage til afdelingens gode arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte Afdelingssygeplejerske Jytte Skov Jensen på tlf. 58271655 / 58271650. Du er naturligvis også velkommen til at besøge vores afdeling.

Hele stillingsopslaget kan læses på vores hjemmeside www.filadelfia.dk. På hjemmesiden kan du også læse om Filadelfia og Epilepsihospitalets tilbud.

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse. I forbindelse med ansættelse indhentes der Børneattest.

Stillingen er til besættelse 1/11 2017 eller hurtigst muligt.  

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk, hvor du også finder stillings- og funktionsbeskrivelse. Alternativt kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og med relevant dokumentation, sendes til personalekonsulent Joan Vestergaard, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund.

Ansøgningsfrist:  25/9 2017 Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 28/9 efter kl. 15.00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    Joan Vestergaard
  • Adresse
    Kolonivej 2A, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    000027
  • Quick-nr.
    322466
  • Indrykningsdato
    04-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kolonivej 2A, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    Joan Vestergaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    000027
  • Quick-nr.
    322466
  • Indrykningsdato
    04-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.