Region Midtjylland

Plastik- og Brystkirurgi

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Uddannet lægesekretær til Plastik- og Brystkirurgi

Pga. omstrukturering har vi en fast stilling ledig pr. 1. oktober 2017 på Plastik- og Brystkirurgi

Du skal søge stillingen, hvis du er frisk på en hverdag, hvor måske ikke to dage er ens, med andre ord skal du være omstillingsparat helt ud til fingerspidserne.
 
Dine opgaver vil primært være i vores Ambulatorium på NBG – hvorfor det er at foretrække, at du har et godt kendskab til arbejdet i et ambulatorium, og den "banegårdsstemning", der nogle gange er.
 
I Ambulatoriet vil du komme til at beskæftige dig med opgaver indenfor receptionsfunktionen, booking, telefonbetjening, registrering og en del journalskrivning.
Funktionen er lagt på rul, så der er stor variation i arbejdsdagen. Dertil har alle sekretærer nogle specialopgaver, de er ansvarlige for eller afløser på.
 
Teamet varetager sekretærfunktionerne ifm. ambulante og præoperative patientforløb, hvor der er fokus på det korte patientforløb.
 
Umiddelbart er vores plan, at du én gang om ugen, og ved afløsning ifm. ferier mv. skal være på Sengeafdelingen i bygn. 9 på NBG. Her skal du varetage opgaver som epikriser, operationsnotater, stuegang mv.
 
Du er typen, der er videbegærlig, den som ser udfordringer frem for begrænsninger, og den som har lysten til at tilegne sig så mange kompetencer som muligt.
 
Du skal evne at have overblik, tage ansvar, have forståelse for arbejdsgange, kunne arbejde selvstændigt og spørge, når du er i tvivl.
 
For os er det vigtigt, at du har lysten til teamarbejde og medvirke til et rigtig godt kollegaskab. 
 
Det er vigtigt, at alle medarbejdere arbejder ud fra devisen om, at vi er her for patienternes behov, og alle har ansvar for det gode arbejdsmiljø.
 
Vi tilbyder nogle meget engagerede og velfungerende kolleger, der vægter ansvar, stabilitet, fleksibilitet og godt humør som nogle af deres grundpiller i en travl hverdag.
Endvidere har sekretærerne et godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og læger.
 
Vores nye kollega
  • er mødestabil, fagligt kompetent og ansvarsbevidst
  • er fortrolig med arbejdet i EPJ (ufravigeligt krav)
  • har et godt overblik, gode koordineringsevner og følger opgaverne til dørs
  • kan lide at have travlt og have med patienter at gøre
  • må meget gerne have kendskab til arbejdet på en kirurgisk afdeling
  • er lægesekretæruddannet (ufravigeligt krav)
  • er fyldt med godt humør, er fleksibel og kollegial
 
Ansøgningsfristen er den 25. september 2017. 
 
Ansættelsessamtaler vil foregå efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst.

Stillingen er 37 t/ugl. Den almindelige daglige arbejdstid er fra kl. 08.00-15.30 (fre. til kl. 15.00). Vi har senvagt tirsdag til kl. 18.00 og til kl. 16.00 ugens 4 andre hverdage, dvs. en vagt ca. hver anden uge, som vi fordeler mellem os.
 
Vi hjælper med at dække ind ved akutte behov på de forskellige afsnit på afdelingen.
 
Plastik- og Brystkirurgi er en afdeling, som pr. 1. februar 2016 fusionerede med det tidligere MEK, Plastikkirurgisk Afdeling og Patienthotellerne. Vi forventer en samlet udflytning til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby i 2019.
 
Du kan få meget mere af vide hos ledende lægesekretær Dorte Lise Andersen på 7846 3861. Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os inden, dog efter forudgående aftale.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorte Lise Andersen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10969
  • Quick-nr.
    322605
  • Indrykningsdato
    06-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Dorte Lise Andersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    10969
  • Quick-nr.
    322605
  • Indrykningsdato
    06-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.