Centerdirektør ved Steno Diabetes Center Odense (SDCO)
Vil du være med
til at løfte diabetesbehandlingen til allerhøjeste niveau?
Region Syddanmark søger en centerdirektør til det nye
Steno Diabetes Center Odense, som i spidsen for højt specialiseret klinik,
forskning og uddannelse kan opbygge og lede et internationalt anerkendt
diabetescenter.
SDCO etableres pr. 1. januar 2018 på baggrund af en
bevillingsaftale mellem Region Syddanmark og Novo Nordisk Fonden. SDCO placeres
i tæt relation til Odense Universitetshospital. Der nedsættes en bestyrelse for
SDCO, som varetager det overordnede strategiske arbejde samt er ansvarlige for centrets
samlede budget.
SDCO’s kliniske kerneaktiviter vil være behandling og
forebyggelse af senkomplikationer hos patienter med diabetes, som er tilknyttet
centret, varetagelse af højt specialiseret diabetesbehandling for Region
Syddanmark samt være ledende kraft i regionens kompetenceudvikling af
sundhedsprofessionelle og den tværsektorielle indsats i forebyggelse og
behandling af borgere med diabetes. SDCO’s anden hovedopgave er at styrke den
kliniske diabetes forskning i tæt samarbejde med SDU samt med nationale og
internationale samarbejdspartnere.
Vi søger en
leder der:
- har ledelseserfaring og dokumenteret indsigt i diabetes klinik og forskning
- har national og/eller international gennemslagskraft
- kan facilitere et godt samarbejde med regionale partnere samt med nationale og internationale samarbejdspartnere
- kan udvikle centret til en høj grad af internationalisering
- besidder og anvender sine lederevner i overensstemmelse med ledelsesgrundlaget i Region Syddanmark: ”Ordentlighed i det vi gør og siger – vækst i fagligheden – rum til fornyelse og begejstring” samt ledelsesgrundlaget for OUH https://www.rsyd.dk/wm230638
- gerne har en sundhedsfaglig baggrund
Vi tilbyder et
center, hvor:
- du kan være med til at sætte dit eget præg fra starten
- uddannelse, udvikling og forskning vil blive prioriteret
- der vil være fokus på kvalitet i arbejdet
- tværfagligt samarbejde vil være et nøgleord
- motivation, medinddragelse og et højt informationsniveau vil blive prioriteret
Dit nye job
Centerdirektøren vil have det overordnede daglige og
ledelsesmæssige ansvar i tæt samarbejde med den øvrige centerledelse, som
består af en oversygeplejerske, en specialeansvarlig overlæge og en
forskningsleder. Du refererer til SDCO’s bestyrelse , og du vil også indgå
i kredsen af øvrige afdelingsledelser på OUH. Der forventes et tæt og
tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen i SDCO, OUH´s direktion, afdelingsledelserne
på OUH og de øvrige sygehuse i Region Syddanmark.
Stillingen er
ledig til besættelse 1. januar 2018 eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen, kan du læse
Organisations-, opgave- og kvalifikationsbeskrivelse, hvor vilkår og forventninger
er nærmere beskrevet.
Du kan få
yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Koncerndirektør og formand for SDCO’s bestyrelse Kurt
Espersen,
ke@rsyd.dk, 2167 9021
Direktør Michael Dall, 2873 2234,
michael.dall@rsyd.dk
Oversygeplejerske
Anna Sofie Lillevang, 2167 9277,
anna.sofie.lillevang@rsyd.dk
OUH’s
hjemmeside: www.ouh.dk
Ansøgningsfrist den 2. oktober 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41 (1. samtaler) og uge 43 (evt. 2. samtaler).
Ansøgeren skal være forberedt på evt. at gennemføre en personlighedstest. Og efter aftale med ansøgeren vil vi indhente referencer.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Lotte Petersen - Stillingstype
Leder - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
201364 - Quick-nr.
322794 - Indrykningsdato
11-09-2017 -
Ansøgningsfrist
02-10-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×